Annonce
Politik

USA: Vi indgår aftale om øget militært samarbejde med Danmark

USA's udenrigsminister, Antony Blinken (t.h.), underskriver aftalen med Finlands udenrigsminister, Elina Valtonen (t.v.), og den finske forsvarsminister, Antti Häkkänen (i midten), i Washington D.C. mandag. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Senere på ugen ventes Danmark at indgå aftale med USA om øget militært samarbejde, siger Antony Blinken.

Finland har mandag indgået en aftale med USA om at styrke det militære samarbejde, blandt andet med fælles øvelser.

Senere på ugen vil USA også indgå en lignende aftale med Danmark, siger USA's udenrigsminister, Antony Blinken, ifølge dpa. Blinken uddyber ikke oplysningen yderligere.

Aftalen med Finland åbner op for, at USA får militær adgang til 15 baser i Finland, skriver dpa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi bruger ordet "historisk" en del, men denne gang lever det op til det, siger Blinken om aftalen.

- Når den træder i kraft, vil vores militær kunne samarbejde mere effektivt. Vores soldater vil have flere muligheder for at øve sammen, og det vil styrke Natos evne til at operere sammen.

I forvejen har USA for nylig indgået forsvarsaftaler med Norge og Sverige.

Den finske forsvarsminister, Antti Häkkänen, taler om en "vigtig milepæl" i samarbejdet mellem USA og Finland.

Han tilføjer, at det er "et stærkt tegn på USA's forpligtelse over for Finlands og hele Nordeuropas forsvar".

- Vi forventer ikke, at USA tager sig af Finlands forsvar. Vi fortsætter med at investere i vores forsvar og dele byrden i vores område og videre derudover, siger Häkkänen.

- Men denne aftale er en betydelig styrkelse af vores muligheder for at agere sammen i alle situationer, tilføjer han.

Aftalen er blevet underskrevet, dagen efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, advarede om "problemer" med nabolandet Finland, efter at Finland er blevet optaget i forsvarsalliancen Nato i april i år.

- Vesten trak Finland ind i Nato. Havde vi nogen stridighed med dem? Alle territoriale stridigheder, deriblandt dem, som vi havde i midten af det 20. århundrede, er blevet løst, sagde Putin søndag i et tv-interview.

- Der var ingen problemer der, men det bliver der nu, fordi vi vil oprette Leningrads militære distrikt og koncentrere et vist antal militære enheder der, sagde den russiske leder.

Finland har i årtier undladt at søge optagelse i Nato af frygt for netop at irritere den store nabo mod øst. Men Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 fik finnerne til at skifte kurs.

Blinken siger ved underskrivelsen af forsvarsaftalen, at Finland "næsten bedre end noget andet land ved, hvad der er på spil for Ukraine".

/ritzau/

  • US-FINLAND-DIPLOMACY-DEFENSE
    USA's udenrigsminister, Antony Blinken (t.h.), underskriver aftalen med Finlands udenrigsminister, Elina Valtonen (t.v.), og den finske forsvarsminister, Antti Häkkänen (i midten), i Washington D.C. mandag. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik og Jay'-lastbil: Et kørende minde om kærlighed og tab

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt