Annonce
Udland

FN-domstol: Myanmar skal hindre folkedrab på rohingyaer

Gambias justitsminister, Abubacarr Tambadou, var i retslokalet i Haag, da FN's øverste domstol (ICJ) fastslog, at Myanmar skal beskytte rohingya-mindretallet og hindre, at militæret begår folkedrab. Det er det overvejende muslimske Gambia, som har rejst sagen mod Myanmar ved FN-domstolen. Foto: Eva Plevier/Reuters

- Myanmar må træffe alle foranstaltninger for at beskytte rohingyaer, siger domstol i afgørelse.

FN's øverste domstol (ICJ) siger i dom, at Myanmar skal beskytte rohingya-mindretallet og hindre, at militæret begår folkedrab.

- Myanmar må træffe alle foranstaltninger for at beskytte rohingyaerne, hedder det.

Domstolen fastslår samtidig, at den har bemyndigelse til at dømme i sagen om folkedrab på rohingya-folket i Myanmar.

Den giver myndighederne i Myanmar besked på at sikre og gemme beviser, som kan sættes i forbindelse med overgreb og folkedrab på det muslimske mindretal.

Det er det overvejende muslimske Gambia, som har rejst sagen mod Myanmar ved FN-domstolen, som afgør mellemværender mellem forskellige stater. Gambia beskylder Myanmar for at begå folkedrab på rohingyaer i henhold til en konvention fra 1948.

Torsdagens afgørelse er kun en kendelse om Gambias anmodning om foreløbige foranstaltninger. Der er ingen klare indikationer på, hvad der bliver domstolens endelige dom, som måske først kommer om flere år.

Myanmars øverste leder, Aung San Suu Kyi, har sagt, at det ikke er op til en international domstol at afgøre, hvad der er foregået med det statsløse folk rohingyaerne i Myanmar.

Hun var tidligere i Haag for at forsvare Myanmar ved domstolen.

Hun sagde, at der er tale om en "intern, væbnet konflikt", som er "kompleks og ikke let at begribe".

Myanmar slog i 2017 hårdt ned på rohingyaerne, der primært er muslimer. De lever fortrinsvis i Myanmar, Pakistan og Bangladesh.

Omkring 730.000 rohingyaer blev i den forbindelse sendt på flugt fra Myanmar til Bangladesh.

Amnesty Internationals regionale direktør Nicholas Bequelin siger i en kommentar til FN-domstolens afgørelse:

- Det er et direkte og klart budskab til Myanmars ledende politikere: Verden vil ikke tolerere deres overgreb, og den vil ikke blindt acceptere deres tomme retorik om, hvad der foregår i delstaten Rakhine i dag.

Nicholas Bequelin tilføjer, at der anslået stadig er 600.000 rohingyaer i delstaten Rakhine. Ifølge Amnesty nægtes disse rutinemæssigt og systematisk basale rettigheder, og de er i overhængende fare for at blive ofre for nye menneskerettighedskrænkelser.

- Myanmar må efterkomme de krav, som ICJ nu har fremsat, siger Nicholas Bequelin.

  • Ruling in case against Myanmar on alleged genocide of Rohingya, at the ICJ in The Hague
    Gambias justitsminister, Abubacarr Tambadou, var i retslokalet i Haag, da FN's øverste domstol (ICJ) fastslog, at Myanmar skal beskytte rohingya-mindretallet og hindre, at militæret begår folkedrab. Det er det overvejende muslimske Gambia, som har rejst sagen mod Myanmar ved FN-domstolen. Foto: Eva Plevier/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

112

Helikopter måtte redde mand til havs