Annonce
Udland

FN: Nordkorea krænker indbyggernes ret til et ordentligt liv

Et ineffektivt fordelingssystem og korruption rammer Nordkoreas folk, viser rapport baseret på 214 interviews.

Det nordkoreanske regime forsømmer at sikre, at dets indbyggere har adgang til helt basale fornødenheder som mad og tøj.

Det konkluderer FN's Menneskerettighedsråd (OHCHR) i en ny rapport.

Det er blandt andet et fejlslagent fordelingssystem, der har konsekvenser for det nordkoreanske folk. Derudover har regeringen forsømt at indføre tilstrækkelige reformer af landets lovgivning, lyder det.

Rapporten er baseret på 214 individuelle interviews foretaget i 2017 og 2018.

Og i rapporten er der stor fokus på det nordkoreanske fordelingssystem.

Tilbage i 1946 blev systemet indført i Nordkorea af en sovjetisk administration. Det blev videreført under Kim Il-sungs ledelse i 1957.

Formålet var at sikre, at Nordkoreas indbyggere havde adgang til basale fornødenheder. Systemet var inddelt i forskellige kategorier, der blandt andet inkluderede korn og ris, tøj samt frø og planter.

Ifølge flere rapporter fungerede systemet relativt godt i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne. Det skriver OHCHR i sin rapport.

I 1990'erne slog systemet dog fejl, hvilket forårsagede en katastrofal hungersnød fra 1995-1998. Det kostede op mod en million personer livet.

Fordelingssystemet er i dag fortsat ineffektivt.

- Hvis man bare følger instruktionerne fra staten, så sulter man ihjel, lyder det fra en kvindelig afhopper, der er blevet interviewet til undersøgelsen.

Derfor må borgerne anskaffe sig deres fornødenheder ved at købe dem på landets uofficielle markeder. Her er der stor mangel på regulering, og både købere og sælgere risikerer at blive anholdt og fængslet.

- Det giver statsansatte stor magt til at afpresse folk for penge og andre tjenester, fremgår det af rapporten fra FN's Menneskerettighedsråd.

- Kun dem, der er villige til at betale korrupte statsansatte, har derfor mulighed for at sigte mod et liv med ordentlig levestandard, lyder det.

Der bor godt 25 millioner indbyggere i det isolerede østasiatiske land.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt