Annonce
Udland

FN-rapport: Indiens befolkning overhaler Kina til sommer

Indien ventes at overtage Kinas plads som verdens folkerigeste land i midten af 2023. Her er det indere på et marked i Bangalore. (Arkivfoto). Foto: Manjunath Kiran/Ritzau Scanpix
Midt på året ventes befolkningstallet i Indien at overstige antallet af indbyggere i Kina, forudser FN.

Antallet af indere vil overstige befolkningstallet i Kina i midten af 2023.

Her vil Indiens befolkningstal være på 1,4286 milliarder, mens der i Kina vil være 1,4257 milliarder indbyggere.

Det forudser FN's Befolkningsfond (UNFPA) i sin seneste befolkningsrapport, som offentliggøres onsdag. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kina har i årevis været verdens folkerigeste land. Men sidste år faldt befolkningstallet i Kina for første gang siden 1960.

Kina droppede i 2016 sin mangeårige etbarnspolitik, og det er i dag tilladt for kinesiske par at få op til tre børn.

Etbarnspolitikken blev indført i 1980'erne på et tidspunkt, hvor man frygtede overbefolkning i Kina.

Selv om etbarnspolitikken er fortid, står Kina over for faldende fødselstal, skriver AFP. Samtidig rykker flere og flere kinesere ud af den arbejdsduelige alder og træder ind i alderdommen.

FN's forudsigelse er omfattet af en vis usikkerhed. Der findes eksempelvis ikke nogen opdaterede befolkningsdata fra Indien.

Seneste folketælling i landet fandt sted i 2011. Indien afholder normalt folketælling én gang hvert tiende år, men den folketælling, der skulle have fundet sted i 2021, blev udskudt på grund af coronapandemien.

Ifølge FN-rapporten vil verdens samlede befolkningstal ramme 8,045 milliarder til sommer. Dermed er befolkningstallet vokset 45 millioner siden november sidste år, hvor det rundede 8 milliarder.

En række lande i Europa og Asien ventes at opleve fald i indbyggertallet de kommende årtier.

Og flere landes befolkninger er ligesom Kinas befolkning allerede skrumpet. Det gælder blandt andet Japan, hvis befolkningstal faldt med tre millioner fra 2011 til 2021.

Anderledes ser det ud i Afrika.

Her ventes befolkningen at vokse fra 1,4 milliarder personer i dag til 3,9 milliarder ved udgangen af dette århundrede.

/ritzau/

  • FILES-INDIA-CHINA-POPULATION-UN
    Indien ventes at overtage Kinas plads som verdens folkerigeste land i midten af 2023. Her er det indere på et marked i Bangalore. (Arkivfoto). Foto: Manjunath Kiran/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt