Annonce
Udland

For anden nat i træk angriber Rusland ukrainsk havneby

Natten til onsdag er Ukraines luftforsvarssystemer aktiveret i havnebyen Odesa på grund af russisk angreb.

For anden nat i træk har Rusland natten til onsdag angrebet havnebyen Odesa i det sydvestlige Ukraine, oplyser guvernør Oleh Kiper.

Han er guvernør for Odesa-regionen, hvor havnebyen ligger.

Via beskedtjenesten Telegram opfordrer Oleh Kiper befolkningen i Odesa til at holde sig væk fra alle vinduer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forbindelse med angrebet er Ukraines luftforsvarssystem blevet aktiveret.

Luftalarmer er desuden blevet udløst i hele den østlige del af Ukraine.

De blev aktiveret kort efter midnat.

Natten til tirsdag blev Odesa også angrebet. Her lykkedes det Ukraines luftforsvarssystem at afværge det russiske angreb.

Odesa er én af Ukraines vigtigste eksporthavne. Landet eksporterer blandt andet korn fra havnebyen.

Det seneste år har Rusland og Ukraine haft en aftale om, at Ukraine kan eksportere korn via Sortehavet fra blandt andet Odesa, uden at Rusland angriber fragtskibene.

Den aftale er blevet fornyet flere gange, men mandag trak Rusland sig fra aftalen, da landet afviste at gå med til en forlængelse.

Ukraine er en af verdens største producenter af blandt andet hvede og er sammen med Rusland en vigtig eksportør af korn til især udviklingslandene.

Derfor har kornaftalen været vigtig ikke bare for Ukraines muligheder for at eksportere deres landbrugsvarer, men også for mange andre lande, som hidtil har været vant til at kunne importere ukrainsk korn.

Rusland trak sig fra aftalen, efter at en motorvejsbro, der forbinder den russiskannekterede Krim-halvø med det russiske fastland, mandag blev udsat for et droneangreb.

Natten til onsdag siger en talsperson for militæradministrationen i Odesa, at driften af havnen i Odesa fortsætter trods det seneste angreb.

- De forsøger at skræmme hele verden, især dem som støtter kornkorridoren. Ukraine, Tyrkiet og FN, siger talspersonen, Serhij Bratjuk, i en besked på beskedtjenesten Telegram.

- Men jeg tror, at alle normale, rationelle mennesker vil se (på os, red.) og sige: Odesa var ikke bange, er ikke bange og vil ikke blive bange - vi vil arbejde, siger han videre.

Rusland har endnu ikke kommenteret angrebet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud