Annonce
Udland

Fox News og Dominion indgår forlig på 5,4 milliarder kroner

Fox News' advokater ses her forlade Delaware Superior Court i Wilmington i Delaware tirsdag, efter at Fox News har indgået et milliardforlig med Dominion Voting Systems. Foto: Mark Makela/Reuters

Dominion havde lagt sag an mod Fox News i forbindelse med præsidentvalget i 2020. Nu er der indgået et forlig.


Der er indgået et forlig i en injuriesag mellem det konservative tv-netværk Fox News og stemmemaskineproducenten Dominion Voting Systems.

Det oplyser en amerikansk dommer efter et retsmøde tirsdag, hvor retssagen skulle være begyndt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Parterne har løst deres sag, siger dommer ved Delaware Superior Court Eric Davis.

Han tilføjer, at der dermed ikke vil blive nogen retssag.

Dominion Voting System havde krævet 1,6 milliarder dollar i erstatning for injurier fremsat blandt andet af Fox News. Det svarer til knap 11 milliarder kroner.

En advokat for Dominion oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der er indgået et forlig på 787,5 millioner dollar svarende til knap 5,4 milliarder kroner.

Det var Dominion Voting Systems, der havde lagt sag an mod organisationen bag Fox News.

Sagen drejer sig om dækningen af præsidentvalget i USA i 2020.

Fra Dominion Voting Systems lød det, at Fox News' dækning har været til skade for det amerikanske demokrati - og at Fox dermed må stå til regnskab for det.

Fox derimod mener, at sagen er en trussel for pressefriheden.

Dominion Voting Systems havde anklaget Fox for at ødelægge selskabets omdømme ved at fremsætte udokumenterede påstande om, at dets teknologi i al hemmelighed ændrede nogle stemmer, så de i stedet gik til den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden.

Han slog i 2020 den daværende republikanske præsident, Donald Trump.

Fox Corp og Fox News er tilfredse med at have indgået et "fredeligt" forlig i sagen.

Det oplyser selskabet i en erklæring tirsdag, skriver Reuters.

- Vi anerkender domstolens afgørelser, der finder, at visse påstande fremsat om Dominion er falske. Dette forlig afspejler Fox' fortsatte indsats for at sikre de højest mulige journalistiske standarder, oplyser Fox Corp.

Den amerikanske avis The Wall Street Journal skrev allerede søndag, at Fox News i sidste øjeblik gjorde et forsøg på at indgå et forlig i sagen.

/ritzau/

  • Dominion Voting Systems'' defamation lawsuit against Fox in Wilmington
    Fox News' advokater ses her forlade Delaware Superior Court i Wilmington i Delaware tirsdag, efter at Fox News har indgået et milliardforlig med Dominion Voting Systems. Foto: Mark Makela/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Ejer bekræfter: Det skal gammel Aldi bruges til

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nye regler spænder ben for Lennart: Nu sidder han ensom i sit hjem

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Guldborgsund

Sommerhusejere nægter at betale: Nu har de tabt klagesagen

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt