Hvis nogen nedlægger veto mod resolution mod Syrien-resolution, så bliver det deres ansvar, siger Cameron.
Storbritannien og Frankrig fremlægger senere onsdag en FN-resolution, der fordømmer det syriske regimes angreb på demonstranter.
Det siger den britiske premierminister, David Cameron.
- I dag i New York vil Storbritannien og Frankrig fremlægge en resolution for Sikkerhedsrådet, der fordømmer undertrykkelsen og kræver forklaring og humanitær adgang, siger Cameron.
- Og hvis nogen stemmer imod den resolution eller forsøger at nedlægge veto mod den, så bliver det på deres samvittighed, advarer han.
Både Rusland og Kina har gjort det klart, at de ikke ønsker, at FN's Sikkerhedsråd blander sig.
Det syriske regimes voldelige svar på de mange demonstrationer har siden marts kostet over 1000 mennesker livet, vurderer menneskerettighedsorganisationer.
/ritzau/Reuters