Kreditvurderingsfirmaet Standard & Poors nedgraderer fransk økonomi, mens tysk økonomi fortsat får topkarakter
Frankrigs økonomi, der er Europas næststørste, mister for første gang nogensinde sin top-rating "AAA" hos kreditvurderingsfirmaet Standard & Poor's.
Fremover får Frankrig ratingen AA+ skriver AFP, der citerer unavngivne regeringsrepræsentanter.
Mens Frankrig får med kniven, så bevarer Tyskland, Holland og Luxembourg sine topkarakterer, skriver AFP.
Nedgraderingen af Frankrig er tegn på, at de seneste initiativer, de europæiske ledere har taget, næppe er tilstrækkelige til at dæmme op for gældskrisen - og begrænse Frankrigs låneomkostninger.
Investorer og långivere vil fremover kræve nu en mer-rente på 133 basispoint for at købe 10-årige franske statspapirer frem for tilsvarende tyske obligationer.
Den franske præsident Nikolas Sarkozy har tidligere forsøgt at forberede markedet på en nedgradering ved at kalde det for "ikke uoverkommeligt", i et interview i avisen Le Monde den 12. december.
Ifølge AFP kan en officiel meddelelse fra Standard & Poor's ventes fredag kl. 21.
/ritzau/AFP