Annonce
Udland

Fransk politi lukker Eiffeltårnet i frygt for ny voldsbølge

Unge på gaden i Marseille for at demonstrere mod præsident Emmanuel Macrons reformer. PÅ Facebook og andre sociale medier opfordrer De Gule Veste nu til en "4. akt" i den kommende weekend. Foto: Jean-Paul Pelissier/Reuters

På Facebook opfordrer De Gule Veste til en "4. akt" i weekenden. Mindst 65.000 politifolk vil være på gaden.

De franske myndigheder advarer ifølge nyhedsbureauet Reuters om, at en ny bølge af "omfattende vold" ventes i Paris i weekenden.

Advarslen kommer, efter at en ny demonstration er planlagt af en hård kerne af aktivister blandt de såkaldte "gule veste".

Det sker på et tidspunkt, hvor regeringen kæmper for at imødekomme krav fra aktivister uden at undergrave lovede reformer.

I weekenden sendes 65.000 sikkerhedsfolk på gaden i hele Frankrig. Samtidig er en af byens helt store turistattraktioner Eiffeltårnet blevet bedt af politiet om at holde lukket lørdag af sikkerhedsmæssige årsager.

Det samme er flere museer i byen, Operaen og flere butikker i centrum, skriver Reuters.

En embedsmand i præsident Emmanuel Macrons kontor siger, at nogle demonstranter angiveligt kommer til Paris i weekenden for at "vandalisere og dræbe".

Efter de mest omfattende demonstrationer i mange år har den franske regering ellers opgivet at få indført nye, upopulære afgifter på brændstoffer i finansloven for 2019.

Samtidig har finansminister Bruno Le Maire sagt, at han er parat til skattelettelser. Truslerne om yderligere vold er dog fortsat.

På Facebook og andre sociale medier opfordrer De Gule Veste til en "4. akt" i den kommende weekend. Det er en henvisning til, at der i de tre foregående weekender har været demonstrationer og uroligheder mange steder i landet.

- Frankrig har fået nok! Vi kommer i stort antal. Stærkere og i kamp for den franske befolkning. Mød op i Paris den 8. december, hedder det i en af opfordringerne.

Demonstrationerne begyndte den 17. november. De var i første omgang rettet mod energiafgifterne. Men efterhånden har vreden også rettet sig mod stigende leveomkostninger og blev et symbol på udbredt utilfredshed med Macrons økonomiske reformer.

Flere venstrefløjspartier har planer om at fremsætte et mistillidsvotum til Macrons regering i Nationalforsamlingen. De mindre partier på venstrefløjen har dog ikke selv nok stemmer til at vælte Macrons regeringsparti Republikken rykker Fremad.

  • Youths and high-school students attend a demonstration against the French government''s reform plan in Marseille
    Unge på gaden i Marseille for at demonstrere mod præsident Emmanuel Macrons reformer. PÅ Facebook og andre sociale medier opfordrer De Gule Veste nu til en "4. akt" i den kommende weekend. Foto: Jean-Paul Pelissier/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb