Frederiksen og Merkel kører svært parløb om klimareform i EU

Angela Merkel er ikke den værste ven, man kan have i EU. Men det bliver alligevel en kamp op ad bakke for statsminister Mette Frederiksen (S), når hun og den tyske forbundskansler vil reformere EU's klimakvotesystem, ETS.

Før et EU-topmøde mandag og tirsdag er de to regeringsledere foreløbig de eneste, der arbejder målrettet imod, at transport og bygninger skal blive del af ETS-systemet.

Østeuropa er stærkt imod. I Frankrig frygter præsident Emmanuel Macron, som er på vej imod et præsidentvalg, at landsmændene vil trække i de gule veste, da en reform kan føre til dyrere benzin til bilen og gas til opvarmning.

Grønne EU-partier og klimaaktivister har før langet ud efter Danmark og Tyskland for at køre et uskønt parløb med den tyske bilindustri, som netop ønsker transport inkluderet i ETS.

- Fordelene ved at inkludere landtransporten i ETS er adskillige, skriver BMW og Opel i en fælles rapport.

Heri nævnes, at det vil give producenterne incitament til at "regulere CO2-udledende aktiviteter", så forbruget af fossile brændstoffer reduceres.

Det handler dog reelt om noget andet for bilindustrien, hævder flere modstandere.

Ifølge De Grønne i EU-Parlamentet skyldes det, at der vil gå lang tid - hvis det lykkes - at blive enige, og desuden er kvoteprisen stadig så lav, at de foretrækker ETS. Alternative modeller for CO2-reduktion ser de som værre.

- Det vil virkelig presse den europæiske solidaritet. Når man taler klimapolitik, så er det forbrugerne, som betaler. Og EU er meget dårlig til at fordele byrden, siger næstformand Bas Eickhout i gruppen De Grønne.

Han henviser til, at prisniveauet er meget forskelligt fra øst til vest i Europa. Men med ETS vil en CO2-kvote have samme pris, og derfor rammer det skævt.

EU-Kommissionen har i år sagt, at den forventer at fremsætte et forslag, der inkluderer transport og bygninger i ETS.

De seneste meldinger er, at man ikke har truffet en endelig beslutning.

Det er planen, at stats- og regeringscheferne på topmødet skal udstikke nogle retningslinjer til EU-Kommissionen på klima - før forslagene fremlægges 14. juli.

Der ventes aktuelt ingen konklusioner fra mødet om ETS, da man netop ikke kan enes.

Den danske regering vil arbejde på at udvide ETS.

- Et styrket og udvidet kvotehandelssystem bør være en del af løsningen. Fra danske side mener vi, at vejtransport og bygninger også bør omfattes af systemet. Det vil være godt for klimaet, men også i dansk erhvervslivs interesse, da det vil skabe mange gode grønne job, siger klimaminister Dan Jørgensen (S) i en skriftlig kommentar.

Dansk Industri er enig med den danske regering.

- Kvotehandelssystemet er ikke bare skønsang. Men det er et markedsbaseret handelssystem, der virker, og kvoteprisen er markant på vej op. Af flere muligheder har vi sagt, at vi er positive over for at inkludere landtransporten, siger branchedirektør for transport Michael Svane.

I EU-Parlamentet foretrækker mange at sikre CO2-reduktioner via afgiftsordninger. Det kan være en løsning. Men det har andre ulemper, påpeger DI.

- Når vi taler europæisk sammenhæng, er kvotesystemet et bedre svar, for afgiftspolitik er typisk også national politik, siger Michael Svane.

Han henviser til, at Tyskland har hævet CO2-afgiften på brændstof. Det får tyskere til at tanke i Danmark. Dermed bidrager de til, at Danmark registreres for mere CO2-udledning.

Modsat kan andre afgiftsmodeller medføre, at virksomheder flytter deres produktion hen, hvor det ikke koster så meget at udlede. Det samme gør CO2-udledningen, og dermed løser man ikke klimaproblemet.