Annonce
Udland

Gazprom halverer gasleverancer til Europa via Nord Stream 1

Den russiske gas bliver via gasrørledninger under Østersøen transporteret til en modtagestation i Lubmin i Tyskland, hvorfra det sendes videre til øvrige dele af Europa. Fra onsdag bliver gasleverancerne reduceret yderligere. (Arkivfoto). Foto: Hannibal Hanschke/Reuters
Gasforsyning via gasledning til Europa bliver fra onsdag reduceret til 20 procent af den maksimale kapacitet.

Det statslige russiske gasselskab Gazprom vil fra onsdag yderligere reducere gasforsyningen til Tyskland via gasrørledningen Nord Stream 1.

Årsagen er ifølge selskabet vedligehold af en gasturbine. Det oplyser selskabet mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den daglige gasforsyning via gasledningen vil fra onsdag morgen blive reduceret til 33 millioner kubikmeter. Det svarer til cirka 20 procent af den maksimale kapacitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fremgår ikke, hvor længe den yderligt reducerede forsyning af gas vil stå på.

Da Gazprom efter ti dages vedligehold i sidste uge genåbnede for gasforsyningen til Tyskland, som sender den billige russiske gas videre til øvrige dele af Europa, var meldingen, at der dagligt ville blive leveret cirka 67 millioner kubikmeter.

Gazproms seneste melding betyder altså, at leverancerne til Europa bliver omtrent halveret fra onsdag.

Den ledende europæiske gaspris er mandag eftermiddag steget med op til ti procent efter udmeldingen fra Gazprom. Det er fjerde dag i træk, hvor gasprisen stiger, skriver finansmediet Marketwire.

Gasledningen kan, når den kører for fuldt kraft, levere cirka 167 millioner kubikmeter gas om dagen.

Nord Stream 1 transporterer normalt hvert år 55 milliarder kubikmeter gas fra Rusland til Tyskland under Østersøen.

Det er nok til at forsyne cirka 26 millioner europæiske hjem.

I juni blev gasforsyningen via ledningen reduceret til 40 procent af det normale niveau. Rusland forklarede dengang, at årsagen var mangel på komponenter. En forklaring, der ikke nødvendigvis blev købt i Europa.

Stormagter i Europa har anklaget Rusland for at bruge gas som et afpresningsmiddel over for Europa, fordi EU har indført sanktioner mod Rusland på grund af krigen i Ukraine.

Ifølge Tyskland er der "ingen tekniske grunde" til den reducerede gasforsyning fra Nord Stream 1, som Gazprom ellers hævder.

Tyskland er blandt de europæiske lande, der er mest afhængig af den russiske gas. Men også flere andre europæiske lande, for eksempel Italien, er storforbrugere af gas, der kommer til Europa via Nord Stream 1.

Rusland er verdens største eksportør af naturgas. Europa importerer omkring 40 procent af sin gas fra Rusland.

Nord Stream 1 er en 1224 kilometer lang gasrørledning, som løber fra Rusland til Tyskland under Østersøen. Den har været i brug siden 2011.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Pipes at the landfall facilities of the Nord Stream 1 gas pipeline in Lubmin, Germany
    Den russiske gas bliver via gasrørledninger under Østersøen transporteret til en modtagestation i Lubmin i Tyskland, hvorfra det sendes videre til øvrige dele af Europa. Fra onsdag bliver gasleverancerne reduceret yderligere. (Arkivfoto). Foto: Hannibal Hanschke/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Sport

Skuffende EM-start: Danmark smider føring

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne