Annonce
Udland

Genrejst opposition udfordrer Erdogans greb om magten

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, skal ifølge meningsmålingerne ud i to valgrunder for at genvinde posten. Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix

Tyrkiets præsident vil konsolidere sin magt ved søndagens valg, men modkandidat har vind i sejlene.

Søndagens parlamentsvalg i Tyrkiet bliver en af de største udfordringer for den siddende præsident, Recep Tayyip Erdogan, og hans parti, AKP, der har siddet på magten i 15 år.

Tyrkerne skal ud over en ny nationalforsamling vælge en præsident, der får langt flere magtbeføjelser end tidligere.

Det står klart, efter at tyrkerne ved en folkeafstemning i 2017 med et lille flertal bakkede op om Erdogans forslag om at tildele præsidenten mere magt.

Kritikere mener dog, at tiltaget risikerer at undergrave demokratiet i Nato-landet og blive starten på et enmandsstyre.

Erdogan har selv valgt at fremrykke valget, der ellers var planlagt til november 2019.

Han argumenterer for, at de nye magtbeføjelser vil gøre præsidenten i stand til at tackle Tyrkiets store økonomiske problemer. Den tyrkiske lira har således mistet 20 procent af sin værdi sammenholdt med dollaren alene i 2018.

Derudover vil en mere magtfuld præsident gøre det lettere at håndtere kurdiske oprørere i det sydvestlige Tyrkiet og i nabolandene Irak og Syrien, mener præsidenten.

Erdogan kan dog forvente hård modstand ved søndagens valg.

Således har oppositionens kandidat fra det sekulære parti CHP, Muharrem Ince, fået kraftig medvind under valgkampen.

Mindst en million mennesker var mødt op til et vælgermøde i Istanbul lørdag, hvor Ince lovede at bekæmpe regeringens autoritære tilbøjeligheder.

- Hvis Erdogan vinder, så vil jeres telefoner stadig blive aflyttet. Frygten vil fortsætte med at dominere. Hvis Ince vinder, så vil domstolene blive uafhængige, sagde Ince fra talerstolen.

Valgstederne åbner søndag morgen klokken otte i Tyrkiet og lukker igen klokken fem om eftermiddagen. Næsten 60 millioner tyrkere er stemmeberettigede.

Meningsmålinger viser, at Erdogan har for lille opbakning til at vinde valget i første runde.

Han forventes dog at vinde anden runde den 8. juli, mens hans parti, AKP, risikerer at miste sit flertal i parlamentet.

  • TOPSHOT-TURKEY-POLITICS-VOTE
    Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, skal ifølge meningsmålingerne ud i to valgrunder for at genvinde posten. Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt