Annonce
Udland

Grønne foreninger: Konflikt mellem natur og klima er falsk

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) var tirsdag til ministermøde i Bruxelles. - Det kræver plads at håndtere klima- og energikrisen, sagde han i forbindelse med, at Danmark foreslår mindre ambitiøse målsætninger for naturgenopretning. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En EU-lov om naturgenopretning kan stå i vejen for mere grøn energi, mener regeringen. Linjen møder kritik.

Regeringen tegner et falsk billede, når den siger, at en kommende EU-lov om naturgenopretning kan være en hindring for hurtig udrulning af mere vedvarende energi.

Sådan siger Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace onsdag.

Kritikken kommer, efter at klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) tirsdag præsenterede sine europæiske kolleger for et forslag, der vil betyde lavere ambitioner for naturbeskyttelse og biodiversitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er nødvendigt, hvis der skal sikres plads nok til de mange vindmøller, som Danmark har planer om, lød et af argumenterne fra klimaministeren.

Men det er noget vrøvl. Det siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er en falsk konflikt. Det passer simpelthen ikke, at der ikke er plads til vedvarende energi - både til lands og på havet - samtidig med at vi sikrer genopretning af naturen.

- Det kræver dog, at vi omstiller vores landbrug. Det er der, der ligger en konflikt. Det samme gælder i forhold til fiskeriet. Regeringen forsøger så at pakke det ind i spørgsmålet om klima og energisikkerhed. Det er grundlæggende noget vrøvl.

Maria Reumert Gjerding bakkes op af Kristine Clement. Hun er kampagneleder i Greenpeace.

- Det ligner overlagt vildledning fra klimaministeren, når han forsøger at maskere regeringens modstand mod mere naturbeskyttelse som klimahensyn. I virkeligheden handler det om at beskytte det industrielle landbrug, siger hun.

Modsat Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace ser Landbrug & Fødevarer positivt på forslaget fra Lars Aagaard.

- Forslaget fra EU er meget vidtrækkende og vil komme oven i andre initiativer, som man fortsat arbejder med at få gennemført i praksis.

- Derfor er det fint, at regeringen anlægger en pragmatisk linje, som flere andre lande også har kunnet se det for fornuftige i, lyder det fra Karen Post, naturchef i Landbrug & Fødevarer.

Konkret er det et forslag fra EU-Kommissionen om blandt andet at sikre 20 procent genoprettet natur i 2030, som Danmark mener er for vidtgående.

Regeringen foreslår derfor, at områder, hvor der blandt andet opstilles vedvarende energikilder, kan blive undtaget.

Det skal medføre en tilsvarende reduktion i de samlede målsætninger for naturgenopretning.

Princippet skal gælde for alle områder, som et land vælger at undtage grundet væsentlig samfundsmæssig interesse, lyder det videre.

Det kan foruden energi også være for eksempel forsvarsaktiviteter eller produktion af fødevarer.

Det danske forslag fik under tirsdagens ministermøde opbakning fra blandt andet Polen, Slovenien, Holland og Portugal.

/ritzau/

  • Pressemøde om dansk-tysk samarbejde om klimateknologier
    Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) var tirsdag til ministermøde i Bruxelles. - Det kræver plads at håndtere klima- og energikrisen, sagde han i forbindelse med, at Danmark foreslår mindre ambitiøse målsætninger for naturgenopretning. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning