Haitis naboland vil bremse ulovlig immigration med grænsehegn

I et forsøg på at bremse ulovlig immigration fra nabolandet Haiti vil Den Dominikanske Republik indhegne grænsen mellem de to lande.

Det meddeler præsident Luis Abinader lørdag i parlamentet i Santo Domingo, hovedstaden i Den Dominikanske Republik.

- I løbet af to år ønsker vi at sætte en stopper for de alvorlige problemer med ulovlig immigration, narkohandel og overførsel af stjålne køretøjer, siger Abinader.

Præsidentens melding kommer på 177-årsdagen for Den Dominikanske Republiks selvstændighed fra Haiti. De to stater deler øen Hispaniola i Caribien.

Byggeriet af det 376 kilometer lange stålhegn bliver indledt i andet halvår.

I områder, hvor problemerne er særligt store, skal overvågningsmetoder som bevægelsessensorer, kameraer med ansigtsgenkendelse og infrarøde systemer være med til at standse den ulovlige trafik med mennesker, narko og biler.

Det er uvist, hvor meget projektet kommer til at stå i.

Regeringen i Santo Domingo estimerer, at omkring en halv million haitianere opholder sig i landet sammen med titusindvis af deres børn, som er født i Den Dominikanske Republik.

En stor del af den haitianske samfundsgruppe, som udgør cirka fem procent af befolkningen, har ingen opholdstilladelse.

Selv om den Dominikanske Republik og Haiti på mange måder minder om hinanden, har den økonomiske udvikling i de to lande været vidt forskellig.

I 1960 havde de stort set samme økonomi målt per indbygger, men i dag er bruttonationalproduktet i Den Dominikanske Republik mangedoblet i forhold til Haitis. Det har Den Internationale Valutafond (IMF) påpeget i en tidligere analyse af udviklingen i de to stater.

Haiti havde ifølge Verdensbanken et bruttonationalprodukt per capita på 797 dollar i 2019. Det gør landet til det fattigste på den vestlige halvkugle.

Til sammenligning havde Den Dominikanske Republik et bnp per indbygger på cirka 8300 dollar i 2019.