Hjemsendelse af svenske asylansøgere vil tage mange år

Sverige kommer hverken til at sende 60.000 eller 80.000 afviste asylansøgere ud af landet i år, selv om et stort antal af de godt 160.000, der søgte asyl sidste år, ikke får lov til at blive i Sverige, og derfor må vende tilbage til deres hjemlande.

Det siger den svenske migrationsminister, Morgan Johansson.

Hans udmelding kommer, efter at Dagens Industri i Sverige ellers har skrevet, at regeringen i et brev har bedt politiet og Migrationsværket om at forberede udvisning og afvisning af op til 80.000 personer.

Tallet har skabt overskrifter i internationale medier som BBC, Sky News, den britiske avis The Guardian og magasinet Time.

Men ifølge det svenske nyhedsbureau TT dækker tallet 80.000 blot over et regneeksempel baseret på, at cirka 45 procent af de, der søgte asyl sidste år, ville få afslag på asyl.

Og det modereres altså nu af migrationsministeren.

- Det handler jo ikke om 60.000 eller 80.000 på ét år. Det vil blive spredt ud over et antal år fremover og vil bero på, hvornår de får behandlet deres ansøgninger, siger Morgan Johansson ifølge TT.

Han erkender, at de svenske myndigheder står over for en stor udfordring med de mange tusinde asylansøgninger, der skal behandles og føres ud i livet.

- Og jeg vil mene, at antallet vokser fra og med næste år, 2017, eftersom vi har over et års behandlingstid, siger han.

Migrationsministeren understreger, at flere asylansøgere i Sverige fremover må forvente at få afslag i takt med, at reglerne strammes.

Men han har ikke givet myndighederne et tal på, hvor mange asylansøgere, der skal afvises hvert år.

- Det er utrolig svært at vide, siger han.

Hvor meget udvisningerne kommer til at koste Sverige, kan indenrigsminister Anders Ygeman ikke svare på, men ifølge politiet er der brug for ekstra ressourcer.

I dag arbejder omkring 1000 betjente i grænsepolitiet, og chefen for politiets nationale grænsepoliti, Patrik Engström, ønsker en fordobling.

Derudover bliver det svært at gennemføre de mange udvisninger, da lande som Irak, Eritrea, Afghanistan og Somalia ikke ønsker at samarbejde.

Patrik Engström understreger, at politikken og diplomatiet må arbejde hårdere for at få flere lande til at tage imod deres egne borgere.