Annonce
Udland

Høj fart i frit fald kan have splittet russisk fly ad

Noget tyder ifølge en ekspert på, at russisk ulykkesfly er faldet fra hinanden i luften på grund af høj fart.

Billeder og meldinger fra ulykkesstedet i den egyptiske Sinai-ørken, hvor et russisk passagerfly er styrtet ned, tyder på, at flyet simpelthen er revet fra hinanden i luften under et ukontrolleret styrt.

Det vurderer Tom Zøllner, tidligere havariudredder i SAS og partner i konsulentfirmaet Mill Aviation & Partners, der rådgiver om luftfartsindustrien.

- Jeg tolker billeder og video fra ulykkesstedet, som om vragdelene er faldet lodret ned. Det tyder på, at flyet har været i et ukontrolleret fald, siger Tom Zøllner.

Billeder fra stedet viser flydele spredt ud over et stort området i ørkensandet. Ifølge nyhedsbureauet AFP er der fundet omkomne helt op til otte kilometer væk fra det sted, hvor flyet er styrtet ned.

- Når man finder lig så langt væk, er det en meget tydelig indikation på, at flyet er gået i stykker under faldet, siger Tom Zøllner:

- Det kan ske, hvis det kommer op i en meget høj hastighed, hvor der kommer så kraftige vibrationer i flyet, at det simpelthen begynder at ryste fra hinanden. Når flyet først begynder at lukke sig op, så går det meget hurtigt. Det er en slags paraplyeffekt.

Ifølge Tom Zøllner er der tidligere set eksempler på, at fly simpelthen er faldet fra hinanden under et ukontrolleret styrt. Det skete blandt andet for et fly af typen Boeing-737, der styrtede end i Panama i 1992.

- Det var en meget mystisk nedstyrtning, hvor flyet forsvandt ligesom her. Det tog efterforskerne lang tid at finde ud af, hvorfor flyet var splittet ad, siger han.

Hverken Tom Zøllner eller Paul Hulme Harrison, der er formand for Ingeniørforeningens Flyvetekniske Selskab, IDA FLY, vil komme med bud på, hvad det så er, der har fået passagerflyet til at styrte mod jorden.

Men ifølge Paul Hulme Harrison er der tegn på, at der er hændt noget voldsomt i luften, eftersom piloterne ifølge de seneste oplysninger fra egyptiske myndigheder ikke nåede at slå alarm.

- Generelt kan man sige, at hvis der opstår et teknisk problem i flyet, så bliver piloterne advaret i cockpittet med forskellige alarmer, siger Paul Hulme Harrison:

- Jo langsommere problemet udvikler sig, desto mere tid har man til at diskutere det indbyrdes i cockpittet og med folk på jorden. Men hvis flyet pludselig ikke giver lyd fra sig og forsvinder fra radaren, så er det tegn på, at der er sket meget voldsomt.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Sport

Skuffende EM-start: Danmark smider føring

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning