Annonce
Udland

Ikonisk guitarfabrikant kæmper for at spille videre

Keith Richards fra Rolling Stones er blandt de mange rockmusikere, som har medvirket til at give Gibson-guitaren en helt speciel status. Foto: Scanpix/Patrick Kovarik/arkiv

Firmaet bag den legendariske Gibson-guitar er havnet i sin værste krise siden starten i 1902 i Michigan.

Den verdensberømte guitarfabrikant Gibson er truet på sin eksistens.

Gibson Brands, der blev etableret i 1902 i Michigan, er gennem årene blevet et ikonisk mærke, men økonomisk har Gibson de seneste år ikke kunnet finde melodien.

Derfor er en ny finansdirektør mandag tiltrådt for at redde det nødlidende firma, som i årevis har haft hovedkvarter i Nashville, Tennessee.

Første opgave for finansdirektør Benson Woo bliver at omstrukturere den gæld, som er ved at tage livet af guitarmageren, oplyser selskabet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Gibson Brands, der også omfatter produktion af lydsystemer til både private og professionelle musikere, skal senest i august betale kreditorer 375 millioner dollar, skriver avisen Nashville Post. 375 millioner dollar er cirka 2,25 milliarder kroner.

- Salget af musikinstrumenter og lydsystemer til det professionelle segment giver ganske vist overskud, men tallene tåler ikke sammenligning med den succes, vi så for adskillige år siden, udtaler koncernchef Henry Juszkiewiczi i meddelelsen.

Som led i genopretningen vil Gibson indstille produktionen af en række produkter, som belaster indtjeningen.

Henry Juszkiewiczi forventer, at den strategi vil føre "til det bedste finansielle resultat, selskabet har set i dets historie i løbet af det næste år".

Selskabet vil også slippe af med sin gæld, lover han, men det vil vare en del år.

Gibson udvidede i 2014 forretningen ved at overtage en del af det hollandske Philips' division for forbrugerelektronik. Overtagelsen kostede 135 millioner dollar.

Men det er guitaren, som har sikret Gibson ikonisk status i rockens verden.

Stjerner som Elvis Presley, John Lennon, B.B. King, Keith Richards fra Rolling Stones og Jimmy Page fra Led Zeppelin har spillet med Gibsons elektriske guitarer.

I 2016 blev en akustisk guitar, som Elvis Presley i 1969 fik af sin far, solgt på en auktion for den pæne sum af 334.000 dollar. Med dagens kurs svarer det til lidt mere end to millioner kroner.

Et år forinden indbragte en af den afdøde beatle John Lennons favoritguitarer et endnu mere imponerede beløb - 2,4 millioner dollar. Det svarer rundt regnet til 14,4 millioner kroner.

Instrumentet havde Lennon blandt andet haft i hænderne, da han komponerede kæmpehits som "All My Loving" og "She Loves You".

  • FRANCE-MUSIC
    Keith Richards fra Rolling Stones er blandt de mange rockmusikere, som har medvirket til at give Gibson-guitaren en helt speciel status. Foto: Scanpix/Patrick Kovarik/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Falster

Lokal grevinde er død

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster