Bosnien-Hercegovina har en af Europas dårligste økonomier. Søndag er der valg i landet.
Indbyggerne i Bosnien-Hercegovina går søndag til valg for at sammensætte et nyt parlament, men de færreste tror på, at valget vil medføre store fremskridt for det sammensatte Balkan-land.
Der var ellers håb om forbedringer i landet, efter at en række demonstrationer mod korruption og fattigdom i februar tiltrak verdens opmærksomhed, men den spirende optimisme om forandringer hos mange bosniere druknede i maj, da en række store oversvømmelser i landet stjal opmærksomheden fra den politiske dagsorden.
Omkring 3,3 millioner indbyggere kan stemme søndag i Bosnien-Hercegovina, der er et af Europas fattigste lande.
De skal ikke bare vælge et nyt parlament, men også politikere til regional- og lokalråd. Landet har et meget indviklet valgsystem, der blev indført med Dayton-fredsaftalen, som afsluttede den blodige borgerkrig fra 1992 til 1995.
Selvsamme fredsaftale skabte to såkaldte politiske entiteter i Bosnien-Hercegovina: En muslimsk-kroatisk føderation og den serbisk-styrede Republika Srpska. Hver især har de en præsident, et parlament, et politi og andre enheder. Foruden denne opdeling er der en overordnet centraladministration.
De bosniske serberes leder Milorad Dodik har den seneste tid slået til lyd for, at Bosnien-Hercegovina skal opløses.
- Bosnien er en umulig stat, som ikke kan tjene sine borgeres interesser, og den burde opløses, har Dodik, der søger genvalg som præsident i Republika Srpska, sagt under valgkampen.
Der er ikke nogen klar favorit til valget i den bosnisk-dominerede del af landet. Det kan betyde, at en lang række forskellige partier bliver valgt ind, hvilket kan gøre processen med at få dannet en regering meget langvarig.
Det kan forværre udsigterne for Bosnien-Hercegovinas økonomi, der i forvejen ikke er alt for god, efter at oversvømmelserne i maj løb op i en regning på cirka 15 milliarder kroner.
Bosnierne kan i alt vælge mellem 8000 kandidater fordelt på 65 partier, der tilsammen danner 24 koalitioner.