Annonce
Udland

Irans præsident: Ord alene kan ikke standse Gazakrigen

Den iranske præsident, Ebrahim Raisi, i Teherans lufthavn kort før han lørdag steg om bord i fly for at flyve på historisk besøg i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh. Foto udsendt af det iranske præsidentkontor lørdag. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Det er nødvendigt med handling, sagde den iranske præsident, som i weekenden er på historisk besøg i Riyadh.

- Ord kan ikke stoppe Gaza-krigen, siger Irans præsident, Ebrahim Raisi, som lørdag kom til Saudi-Arabien på et historisk besøg efter mange års fjendskab mellem de shiamuslimske iranerne og de sunnimuslimske saudiarabere.

- Gaza er ikke en arena for ord. Det er nødvendigt med handling, hvis Israels krigsførelse i Gaza skal standses, sagde Raisi ifølge Reuters, inden han gik om bord i et fly for at flyve til Riyadh, hvor Organisationen for Islamisk samarbejde (OIC) holder topmøde søndag.

Han landede lørdag formiddag i Riyadh, hvor han blev modtaget af embedsmænd ved flyet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Iran og Saudi-Arabien blev i midten af marts enige om at genoprette deres forhold efter år med fjendtlighed mellem de to store lande, som har rivaliseret om at være dominerende stormagt i Mellemøsten.

Det nye forhold mellem de to lande er kommet i stand, efter at Kina har mæglet mellem dem.

Iran støtter Hamas, mens Saudi-Arabien ser med mistro på den militante islamistiske gruppe, som har rødder i Egyptens nu forbudte Muslimske Broderskab. Saudi-Arabien regner Det Muslimske Broderskab for en terrororganisation.

Hamas anerkender ikke Israel, og gruppens charter taler om statens ødelæggelse.

Krisemødet i OIC og Den Arabiske Liga er indkaldt efter det blodige Hamas-angreb på Israels den 7. oktober, hvor omkring 1200 blev dræbt ifølge israelske oplysninger og 239 blev taget som gidsler.

Israel har ved efterfølgende angreb rettet mod Hamas i Gazastriben dræbt over 11.000 mennesker, hvor langt størstedelen var civile - og mange af dem børn. Tallene er oplyst af de palæstinensiske sundhedsmyndigheder i Gaza, som er styret af Hamas.

FN og internationale nødhjælpsgrupper har appelleret igen og igen for at få en våbenhvile i stand for at hindre en humanitær katastrofe i området, hvor der mangler mad, vand, medicin og brændsel.

Den Arabiske Liga agter at demonstrere, "hvordan arabere vil tage initiativer på den internationale scene for at stoppe aggressionen, støtte Palæstina og dets befolkning og fordømme den israelske besættelse", sagde ligaens generalsekretær, Hossam Zaki, op til mødet.

/ritzau/Reuters

  • IRAN-SAUDI-PALESTINIAN-CONFLICT-ARABLEAGUE-OIC
    Den iranske præsident, Ebrahim Raisi, i Teherans lufthavn kort før han lørdag steg om bord i fly for at flyve på historisk besøg i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh. Foto udsendt af det iranske præsidentkontor lørdag. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt