Annonce
Udland

Isbjørn dræber kvinde og barn i fjerntliggende landsby i Alaska

Forskere fra Alaska har fundet ud af, at ændringer i havisen, som er isbjørnenes foretrukne habitat, falder sammen med, at isbjørne oftere færdes på land. (Arkivfoto). Foto: Brian Battaile/Ritzau Scanpix
En isbjørn gik tirsdag ind i en landsby i Alaska, hvor den angreb flere indbyggere. To personer blev dræbt.

En isbjørn har angrebet og dræbt to personer i en fjerntliggende landsby i den vestlige del af delstaten Alaska.

Det oplyser politiet i staten ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP.

Politiet i Alaska fortæller, at de fik en anmeldelse om angrebet klokken 14.30 tirsdag i byen Wales, der ligger på den vestlige tip af halvøen Seward.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en kvinde og en mindreårig dreng, der er blevet dræbt af isbjørnen.

- Foreløbige meldinger indikerer, at isbjørnen var gået ind i landsbyen og havde jaget flere indbyggere, lyder det fra politiet.

- Bjørnen angreb fatalt en voksen kvinde og en mindreårig dreng.

Isbjørnen blev skudt og dræbt af en lokal beboer, mens den angreb kvinden og drengen.

Link til artikel fra AP

Politiet og andre myndigheder har planer om at tage til byen, når vejret tillader det, oplyser de.

Byen Wales er en lille by, hvor indbyggerne primært tilhører en gruppe af den oprindelige befolkning i Alaska, der hedder Inupiat.

Dødelige isbjørneangreb er sjældne i Alaskas nyere historie.

I 1990 dræbte en isbjørn en mand i landsbyen Point Lay, der ligger nordligere end Wales.

Biologer sagde efterfølgende, at den bjørn viste tegn på sult.

Videnskabsfolk fra Alaska fandt i 2019 ud af, at ændringer i havisen, som er isbjørnenes foretrukne habitat, faldt sammen med, at isbjørnene oftere færdes på land.

Det betyder også, at der er større risiko for, at mennesker og isbjørne møder hinanden.

På den norske øgruppe Svalbard ses angreb fra isbjørne også. I august sidste år blev en fransk turist angrebet af en isbjørn. Hun kom til skade men overlevede.

I 2020 blev en mand angrebet af en isbjørn på en campingplads på Svalbard og døde af sine kvæstelser.

Det var sjette gang siden 1971, at en person blev dræbt af en isbjørn på Svalbard ifølge det norske medie NRK. Der er ikke nogen oversigt fra før 1971.

/ritzau/

  • Chukchi Polar Bears Subsistence Hunting
    Forskere fra Alaska har fundet ud af, at ændringer i havisen, som er isbjørnenes foretrukne habitat, falder sammen med, at isbjørne oftere færdes på land. (Arkivfoto). Foto: Brian Battaile/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet