Annonce
Udland

Israel advarer Hizbollah: Beirut kan lide samme skæbne som Gaza

Tilhængere af Hizbollah er lørdag samlet i Libanons hovedstad, Beirut, for at lytte til Hizbollah-leder Hassan Nasrallahs tale i anledning af Martyrernes Dag. Foto: Marwan Naamani/Ritzau Scanpix
Det, vi gør i Gaza, kan vi også gøre i Beirut, lyder advarsel fra Israels forsvarsminister til Hizbollah.

Hvis den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse indleder en krig mod Israel, vil konsekvenserne for Libanon blive ødelæggelser i stil med dem, man ser i Gaza.

Den advarsel kommer fra Israels forsvarsminister, Yoav Gallant, lørdag.

- Hvis de (Hizbollah, red.) begår den fejl her, vil det først og fremmest være libanesiske borgere, der betaler prisen, siger Gallant.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det, vi gør i Gaza, kan vi også gøre i Beirut, tilføjer han med henvisning til den libanesiske hovedstad.

Lørdag har Hizbollahs øverste leder, Hassan Nasrallah, i en tale sagt, at fronten ved Libanons sydlige grænse mod Israel vil "forblive aktiv".

Nasrallah siger også, at Hizbollah har taget nye våben i brug mod Israel.

Gruppen har desuden "styrket" sin tilstedeværelse "ved den libanesiske front hvad angår antallet af operationer, mål og typen af våben", siger Hizbollah-lederen.

For første gang har gruppens militante medlemmer brugt Burkan-missiler, som ifølge Nasrallah kan medbringe mellem 300 og 500 kilo sprængstoffer.

Gruppen har også for første gang brugt droner til overvågning, tilføjer Nasrallah.

I de seneste uger har der været en række sammenstød og kampe mellem militante Hizbollah-medlemmer og israelske styrker.

Hizbollah har sendt raketter over grænsen til Israel, og Israel har svaret igen.

Mindst 68 Hizbollah-krigere og 11 civile er dræbt på libanesisk side, siden krigen mellem Hamas og Israel begyndte for godt en måned siden.

I det nordlige Israel er seks soldater og to civile blevet dræbt i samme periode.

Talen lørdag var Nasrallahs anden tale, siden Hamas angreb Israel 7. oktober og udløste et israelsk modsvar i form af vedvarende luftangreb og en landoffensiv i Gazastriben.

Han opfordrede videre de arabiske lande til at arbejde for at stoppe belejringen af Gazastriben.

Både Hamas og Hizbollah er støttet af Iran. Begge bevægelser anses af Israel for at være terrororganisationer.

/ritzau/AFP

  • Hezbollah leader Hassan Nasrallah speech in Lebanon
    Tilhængere af Hizbollah er lørdag samlet i Libanons hovedstad, Beirut, for at lytte til Hizbollah-leder Hassan Nasrallahs tale i anledning af Martyrernes Dag. Foto: Marwan Naamani/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt