Annonce
Udland

Israel vil tillade levering af nødhjælp fra Egypten til Gaza

Lastbiler står klar i Egypten til at blive sendt mod Gazastriben og de mange sårbare civile. Foto: Stringer/Reuters
På opfordring fra Joe Biden vil Israel tillade, at der leveres mad, vand og medicin fra Egypten til Gaza.

Israel vil tillade, at der bliver leveret nødhjælp i form af mad, vand og medicin til civile fra Egypten til den sydlige del af Gazastriben.

Det oplyser premierminister Benjamin Netanyahus kontor onsdag i en udtalelse.

Det sker angiveligt på opfordring fra USA's præsident, Joe Biden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som følge af præsident Bidens krav vil Israel ikke forhindre humanitære forsyninger fra Egypten, så længe det kun er mad, vand og medicin til civilbefolkningen i den sydlige del af Gazastriben, skriver premierministerens kontor.

Det understreges samtidig, at det kun er ved grænseovergangen mellem Egypten og Gazastriben, at leveringen af nødhjælp vil blive tilladt.

- Israel kommer ikke til at tillade leveringen af nødhjælp fra vores områder til Gazastriben, før vores gidsler er frigivet, lyder det.

Den militante gruppe Hamas har holdt adskillige gidsler fanget, siden gruppen den 7. oktober gennemførte et blodigt angreb i Israel.

Ifølge Israel drejer det sig om 199 gidsler. Blandt dem er flere udlændinge.

Det fremgår ikke umiddelbart, præcis hvornår nødhjælpen fra Egypten til Gazastriben vil begynde at blive leveret. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Joe Biden meddelte i en tale onsdag eftermiddag, at han havde bedt den israelske regering om at tillade leveringen af nødhjælp.

- Folket i Gaza har brug for mad, vand, medicin og tilflugtssteder.

- I dag bad jeg den israelske regering, som jeg mødtes med i morges, om at blive enig om, at der kan leveres livreddende nødhjælp til civile i Gaza baseret på en forståelse af, at der skal udføres inspektioner, og at nødhjælpen skal gå til civile og ikke til Hamas, lød det fra præsidenten i Tel Aviv.

Civilbefolkningen i Gazastriben har af Israels militær fået besked på at rykke fra nord mod stribens sydlige del. Det skaber store humanitære udfordringer i det tætbefolkede og i forvejen sårbare område.

/ritzau/Reuters

  • Trucks carrying humanitarian aid from Egyptian NGOs for Palestinians, wait for the reopening of the Rafah crossing at the Egyptian side
    Lastbiler står klar i Egypten til at blive sendt mod Gazastriben og de mange sårbare civile. Foto: Stringer/Reuters
Annonce
Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Annonce
Annonce
Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet