Annonce
Udland

Israel vil evakuere 100.000 palæstinensere før angreb på Rafah

Tirsdag sagde den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at uanset om der kommer en aftale om en våbenhvile, vil Israel gå ind i Rafah i Gaza for at eliminere den palæstinensiske bevægelse Hamas. Foto: Menahem Kahana/Ritzau Scanpix
Internationale og palæstinensiske hjælpeorganisationer er ifølge medie blevet informeret om evakuering.

Israels hær er mandag begyndt at evakuere civile palæstinensere fra dele af byen Rafah i det sydlige Gaza forud for et ventet angreb på byen.

Det skriver flere israelske medier - herunder avisen Haaretz.

Israels hær opfordrer palæstinensere i den østlige del af Rafah til at bevæge sig mod nærliggende "humanitære områder".

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en udtalelse fra militæret lyder det, at plakater, sms-beskeder og telefonopkald vil blive brugt til at opfordre til at forlade det østlige Rafah, skriver Reuters.

Militæret vurderer, at cirka 100.000 mennesker skal evakueres.

Ifølge Reuters kommer militæret ikke til at sige, hvor lang tid evakueringen vil tage. Hvor meget tid, der skal bruges til at flytte de tusindvis af civile, afhænger af en "operationel vurdering", oplyser militæret.

De civile palæstinensere bliver flyttet til mere sikre områder i Gaza.

Link til Haaretz

Ifølge Haaretz er internationale og palæstinensiske hjælpeorganisationer blevet informeret om detaljer i evakueringen.

Den israelske forsvarsminister, Yoav Gallant, sagde sent søndag, at en militæroperation var forventet "snart", skriver Haaretz.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarede lørdag om, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis Israel gennemfører en militæroperation i Rafah.

En offensiv i byen risikerer at føre til "et blodbad", lød det i et opslag på det sociale medie X.

Tirsdag sagde den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at uanset om der kommer en aftale om en våbenhvile, vil Israel gå ind i Rafah for at eliminere den palæstinensiske bevægelse Hamas.

Det anslås, at mere end en million fordrevne befinder sig i Rafah.

Byen ligger på grænsen til Egypten. Grænseovergangen Kerem Shalom vil forblive lukket, har israelske myndigheder i løbet af de seneste timer meldt ud, skriver Haaretz.

En delegation fra Hamas forlod søndag den egyptiske hovedstad, Kairo, hvor der har pågået forhandlinger om en våbenhvile i Gaza. Det har en "informeret kilde" oplyst til det egyptiske statsmedie Al-Qahera News ifølge AFP.

Ifølge kilden er delegationen rejst til Qatars hovedstad, Doha, og vil vende tilbage tirsdag for at "afrunde forhandlingerne".

Forhandlingerne i den egyptiske hovedstad blev indledt lørdag og genoptaget søndag.

/ritzau/

  • ISRAEL-POLITICS-HISTORY-HOLOCAUST
    Tirsdag sagde den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at uanset om der kommer en aftale om en våbenhvile, vil Israel gå ind i Rafah i Gaza for at eliminere den palæstinensiske bevægelse Hamas. Foto: Menahem Kahana/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt