Annonce
Udland

Mand kaster angiveligt røgbombe mod Japans leder under tale

En mand, der er mistænkt for at kaste, hvad der tilsyneladende var en røgbombe mod Japans premierminister, bliver her anholdt. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Der er lørdag tilsyneladende blevet kastet en røgbombe mod Japans premierminister, som er blevet evakueret.

Japans premierminister, Fumio Kishida, er lørdag blevet evakueret fra en havn i byen Wakayama efter en eksplosionslyd. Premierministeren er ikke kommet noget til.

Det skriver flere japanske medier.

Det japanske nyhedsbureau Kyodo skriver, at der tilsyneladende blev kastet en røgbombe mod premierministeren. Der er ingen meldinger om tilskadekomne eller skader på stedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En person er blevet tilbageholdt af politiet i den vestjapanske by, hvor Fumio Kishida skulle holde en tale.

Det lokale politi har afvist at kommentere hændelsen, og den er derfor ikke officielt bekræftet.

Den japanske tv-station NHK viser videomateriale af sikkerhedspersonale og betjente, der overmander en mand, mens tilskuere forlader stedet.

- Jeg var chokeret. Mit hjerte banker stadig hurtigt, siger en kvinde på stedet til NHK.

Inden hændelsen havde Fumio Kishida smagt på fisk på stedet. Han skulle til at holde en tale til støtte for en kandidat til et suppleringsvalg til det japanske underhus.

- At sådan noget her er sket midt i en valgkampagne, der skal danne bund for demokrati, er beklageligt. Det er en utilgivelig skændsel, siger Fumio Kishidas partis leder af valgstrategi til NHK.

Fumio Kishida har efter hændelsen fortsat sine kampagneaktiviteter, inklusive et stop på en lokal togstation.

- Der var en høj eksplosionslyd på den tidligere lokalitet. Politiet efterforsker oplysningerne, men jeg vil gerne beklage for at forurolige mange mennesker og volde problemer for dem, siger premierministeren.

- Et valg, der er vigtigt for vores land, er i gang, og vi må arbejde sammen for at gennemføre det.

Den person, der er blevet tilbageholdt, er anholdt og mistænkt for at forhindre en tjenestemand i at udføre sit arbejde.

Japan har øget sikkerheden, efter at landets tidligere premierminister Shinzo Abe blev skudt og dræbt, mens han talte ved et kampagnearrangement i juli 2022.

Da Abe blev dræbt, var han forholdsvist ubeskyttet og holdt tale på en gade i byen Nara. Drabet har ført til en stor gennemgang af, hvordan politikere i Japan beskyttes.

Lørdagens hændelse sker, mens Japan er vært for en række ministre fra G7-landene. De skal mødes i byerne Sapporo og Karuizawa.

Japan er vært for G7-topmødet, der finder sted i Hiroshima i maj.

/ritzau/AFP

  • En mand, der er mistænkt for at kaste, hvad der tilsyneladende var en røgbombe mod Japans premierminister, bliver her anholdt. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Lolland

Købmand trækker sig: Har ikke tid

Lolland

Lollandske børn går sultne i seng

Guldborgsund

Henter hjælp hos ekspert: Lokal bævers fremtid afgøres i løbet af et par uger

112

Dommer fængsler 15-årig i drabssag fra Husum - men ikke for drab

112

Mand gik amok og slog politibetjent

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF