Annonce
Udland

Joe Biden har entydigt forspring i meningsmålingerne

Vælgere med mundbind følger her den sidste tv-duel i valgkampen i en restaurant i Hollywood. Et gennemsnit af de seneste landsdækkende meningsmålinger i USA giver demokraten Joe Biden en opbakning på 50,7 procent af vælgerne mod 42,8 procent til præsident Donald Trump. Foto: Mario Tama/Ritzau Scanpix

Over halvdelen af vælgerne er for Biden, mens Trump har opbakning blandt knap 43 procent, viser målinger.

Et gennemsnit af de seneste landsdækkende meningsmålinger i USA giver demokraten Joe Biden en opbakning på 50,7 procent af vælgerne mod 42,8 procent til præsident Donald Trump.

Målingerne er foretaget før den sidste tv-debat mellem Trump og Biden, der fandt sted i Tennessee natten til fredag.

Meningsmålingerne viser også, at Biden har et forspring i svingstaterne Wisconsin, Michigan, Pennsylvania, North Carolina, Florida og Arizona, som menes at blive afgørende for valgets udfald.

Et gennemsnit af meningsmålingerne i de seks delstater giver Biden 49,4 procent mod 45,3 procent til Trump.

Andre delstater, der anses for at være svingstater, er Iowa, Nevada, Minnesota, Georgia, Ohio og Texas. Biden fører i de fire første.

Et gennemsnit af de seneste meningsmålinger viser, at 53,8 procent mener, at Trumps indsats som præsident er dårlig, mens 42,5 procent mener, at han har ydet en god præstation.

Gennemsnittet af de seneste målinger og udviklingen i svingstaterne er beregnet af de politiske netmedier RealClearPolitics og FiveThirtyEight.

En Reuters/Ipsos-måling har vist, at et flertal af de amerikanske vælgere længe har været utilfredse med Trump-administrationens håndtering af coronapandemien. Det er et tema, som er forblevet et af de vigtigste i valgkampens afgørende fase.

Andre målinger viser, at sundhedssektoren er et andet topemne for vælgerne. Trump har erklæret, at han vil gøre det af med programmet, der er kendt som Obamacare. Han har ikke fremlagt et bud på en erstatning.

- Vælgerne er generelt meget optaget af indholdet i de to kandidaters programmer, siger valgforskeren Aaron Kall på Michigan University.

På grund af coronapandemien ventes der i år at være usædvanligt brevstemmer.

Med 12 dage til valget var der ifølge U.S. Elections Project torsdag allerede afgivet 47,5 millioner brevstemmer. Det er otte gange mere end på samme tidspunkt forud for valget i 2016 og 300.000 flere end det samlede antal brevstemmer ved sidste valg.

Samtidig med valget af præsident er alle de 435 pladser i Repræsentanternes Hus og 35 af de 100 pladser i Senatet på valg.

USA's præsident vælges ikke direkte af befolkningen, men af 538 valgmænd udpeget af de 50 delstater og i regeringsbyen Washington D.C. Det er valgmandsstemmerne, der afgør, hvem der vinder præsidentvalget.

Valgsystemet betyder, at det ikke nødvendigvis er den kandidat med flest vælgerstemmer, der også får flest valgmandsstemmer.

  • Americans Watch Final Presidential Debate Between Donald Trump And Joe Biden
    Vælgere med mundbind følger her den sidste tv-duel i valgkampen i en restaurant i Hollywood. Et gennemsnit af de seneste landsdækkende meningsmålinger i USA giver demokraten Joe Biden en opbakning på 50,7 procent af vælgerne mod 42,8 procent til præsident Donald Trump. Foto: Mario Tama/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt