Annonce
Udland

Kæmpe migrantlejr i Texas er ryddet for mennesker

Arbejdere rydder de sidste rester af den lejr på grænsen mellem USA og Mexico, som tusindvis af migranter har søgt ly i de seneste uger. Foto: Adrees Latif/Reuters

Cirka 30.000 migranter har de seneste uger søgt mod byen Del Rio i Texas. Nu er kontroversiel lejr ryddet.

Amerikanske myndigheder har fredag ryddet en lejr i grænsebyen Del Rio i Texas for de sidste migranter.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lejren på grænsen mellem USA og Mexico husede, da der var flest, 15.000 migranter på en gang. Men fredag er virvaret af midlertidige telte og læskure mere eller mindre forsvundet.

Tilbage er kun enkelte arbejdsfolk, der fjerner de sidste rester efter lejren, mens flere politibetjente står langs kanten til floden Rio Grande for at afskrække nye migranter fra at forsøge at krydse floden ind i USA fra Mexico.

USA's minister for indenlandsk sikkerhed, Alejandro Mayorkas, siger fredag ifølge Reuters, at myndighederne de seneste to uger har truffet cirka 30.000 migranter i Del Rio - størstedelen af dem fra Haiti.

De fleste af migranterne er stadig i USA efter at være blevet fjernet fra lejren, der sprang op under en motorvejsbro, mens resten enten er blevet udvist til Haiti eller vendt tilbage til Mexico, hvor de rejste ind i USA fra, af egen fri vilje.

Ifølge Reuters vil over 12.000 af migranterne få muligheden for at få prøvet deres asylsager foran USA's migrationsdommere. Det estimeres, at 8000 frivilligt er vendt tilbage til Mexico, mens 2000 er blevet udvist til Haiti.

De resterende migranters skæbne er endnu ikke blevet afgjort.

Forholdene i den nu ryddede lejr har de seneste uger ført til massiv kritik af den amerikanske regering.

Ikke mindst fordi mange af migranterne i lejren har manglet basale fornødenheder som mad og vand.

Tidligere på ugen kom lejren igen i fokus, da billeder viste, hvordan nogle grænsebetjente på hesteryg udsatte flere fortrinsvis sorte migranter for særdeles hårdhændet behandling ved blandt andet at presse flere af dem tilbage i Rio Grande-floden.

Billederne er blevet fordømt af flere amerikanske politikere, og de har også ført til sammenligninger med dengang, at USA stadig var en slavestat.

Ifølge BBC lover USA's præsident, Joe Bider, fredag i sine første offentlige bemærkninger omkring situationen i Texas, at de pågældende betjente vil blive holdt ansvarlige.

- Jeg lover jer, at disse mennesker vil bøde. De vil blive efterforsket, og der vil være konsekvenser, siger Biden, der heller ikke tøver med at kalde behandlingen af migranterne langs grænsen for "en skændsel".

Da der var flest, var der helt op mod 15.000 mennesker i migrantlejr under motorvejsbro i Del Rio i Texas. (Arkivfoto) Foto: Adrees Latif/Reuters
Link til citeret BBC artikel
  • Migrant camp in Del Rio, Texas
    Arbejdere rydder de sidste rester af den lejr på grænsen mellem USA og Mexico, som tusindvis af migranter har søgt ly i de seneste uger. Foto: Adrees Latif/Reuters
  • FILE PHOTO: Before and after images of migrant camp
    Da der var flest, var der helt op mod 15.000 mennesker i migrantlejr under motorvejsbro i Del Rio i Texas. (Arkivfoto) Foto: Adrees Latif/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt