Den topanklagede for terrorangrebet på USA i 2001 kan vente at blive henrettet, siger præsident Barack Obamas talsmand.
Khalid Mohammed, der er anklaget for at have planlagt terrorgrebene på USA i 2001, vil sandsynligvis blive henrettet efter sin retssag.
Det siger talsmanden for Det Hvide Hus, Robert Gibbs.
Han fortæller til tv-stationen CNN, at Obama-regeringen er begyndt lede efter steder uden for byen New York, hvor Mohammed og fire andre medanklagede kan blive dømt.
Det blev for få dage siden af sikkerhedsgrunde besluttet at flytte retssagen fra Manhattan i New York. Der har været stærk kritik i byen af at retsforfølge en så farlig mand som Mohammed midt i et tætbefolket område.
/ritzau/Reuters