Annonce
Udland

Klimaforsker: Tysk kulvision lægger pres på nabolande

Det er et godt signal at sende til andre lande, hvis Tyskland sætter en dato på, hvornår kulkraften skal ophøre i landet, vurderer klimaprofessor Sebastian Mernild. (Genrefoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

En kommission nedsat af den tyske regering opfordrer til, at Tyskland dropper kulkraft senest i 2038.

Når en kommission nedsat af den tyske regering opfordrer til, at Tyskland skal have udfaset kul fuldstændig i 2038, lægger det pres på nabolandene - herunder Danmark.

Det vurderer Sebastian Mernild, klimaprofessor og direktør for Nansensenteret i Bergen, Norge.

- Der er en god signalværdi i, at Tyskland overvejer at udfase kul fuldstændig.

- Det er klart, at det lægger et pres på nabolandene og andre lande i Europa. For hvis Tyskland kan, så kan lande på samme tekniske og økonomiske niveau sandsynligvis også gøre det.

- Jeg vil tro, at Danmark godt kunne følge efter Tyskland, men det må politikere diskutere i Folketinget, siger han.

Reaktionen kommer, efter at den tyske kommission lørdag har offentliggjort en tidsplan for en accelereret udfasning af forurenende energikilder.

Kilder i kommissionen antyder, at lukningen af det sidste kulkraftværk kan ske i 2035.

Kommissionen kommer med råd til regeringen, og det er således ikke garanteret, at Tyskland vedtager planen som fremsat.

Gør landet dog det, vil omkringliggende lande - herunder Danmark - ifølge Mernild i højere grad føle sig forpligtet til også at foretage flere grønne omstillinger.

Desuden vil Danmark kunne importere mere grøn strøm, hvis vores nabo mod syd gennemfører udfasningen.

Ifølge tal fra det tyske miljøministerium, Umwelt Bundesamt, udgør brun- og stenkul hver især 11 procent af det samlede tyske energiforbrug. Grøn energi udgør 13 procent.

Nyhedsbureauet Reuters har derimod tal, der siger, at Tyskland dækker op mod 40 procent af elproduktionen med kul.

Den tyske målsætning er ifølge Thorsten Mauritsen, lektor i klimavidenskab ved Stockholms Universitet, ambitiøs og mere end blot symbolpolitik, fordi en stor del af verdens CO2-udledning kommer fra tyske kulkraftværker.

Alligevel er det ikke til at sige præcist, hvilken effekt en udfasning af tysk kulkraft vil kunne få.

- Det vil selvfølgelig få en vis betydning for det globale klima og dermed også for klimaet i Danmark. Men det vil nok være svært at måle på den måde.

- Om det er sandsynligt, at det sker, er et spørgsmål om politisk vilje til at drive det her igennem. Men at det kan lade sig gøre, er jeg overbevist om siger han.

I Danmark har energiselskabet Ørsted, der tidligere hed Dong Energy, meldt ud, at det som en del af sin bæredygtige strategi vil droppe kullet i 2023.

De to resterende danske kulkraftværker, der begge er kommunalt ejede, vil angiveligt slukke i 2028 og 2030.

Cirka 17 procent af den danske strøm kom i 2017 fra kul og brunkul, viser beregninger fra Energinet.dk.

  • Vindmøller
    Det er et godt signal at sende til andre lande, hvis Tyskland sætter en dato på, hvornår kulkraften skal ophøre i landet, vurderer klimaprofessor Sebastian Mernild. (Genrefoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne