Annonce
Udland

Kommission: Tyskland bør udfase kul senest i 2038

Udgravning af brunkul i den åbne Garzweile-mine i Jackerath i det vestlige Tyskland. I Tysklands lægges der nu op til en udfasning af kul i 2038. Kul er det mest brugte brændsel i verden. Foto: Federico Gambarini/Ritzau Scanpix

Tyskland har på grund af kul svært ved at leve op til aktuelle 2020-mål for reduktion af drivhusgasser.

Tyskland bør senest i 2038 lukke landets sidste kuldrevne kraftværk.

Det siger en regeringsnedsat kommission, som lørdag offentliggjorde tidsplanen for en accelereret udfasning af forurenende energikilder.

Kilder i kommissionen antyder, at lukningen af det sidste kulkraftværk kan ske i 2035.

Tyskland har længe været under pres fra andre lande, da landet ikke har haft en snarlig udfasning af kul på dagsordenen. Det kontroversielle spørgsmål om kul i den tyske energiproduktion var en af de langvarige forhandlinger om at danne en ny regering efter forbundsdagsvalget i september 2017.

Tyskland dækker op mod 40 procent af elproduktionen med kul. Det er en af grundene til, at Tyskland har svært ved at leve op til aktuelle 2020-mål for reduktion af drivhusgasser.

Kilder i regeringens kommission siger, at der er enighed om, at der skal afsættes 40 milliarder euro (omkring 298 milliarder kroner) til hjælp til de delstater, som bliver mest berørt af udfasningen af op til 2040.

Det er væsentligt mindre end de 60 milliarder euro (knap 448 milliarder kroner), som delstaterne har bedt om.

Over de kommende fire år vil operatørerne af kulkraftværkerne, deriblandt elektricitetsværkerne RWE og Uniper, blive anmodet om at lukke omkring 12 gigawatt af deres kapacitet i et første skridt, siger medlemmer af kommissionen.

Det svarer til 24 store kraftværksenheder.

Der er tale om den anden større intervention på Tysklands energimarked inden for et år. Den første var den epokegørende beslutning om at lukke alle atomkraftværker inden udgangen 2022.

Den grønne omstilling fra atom- og kulkraft til vedvarende energi fik førsteprioritet af forbundskansler Angela Merkel i 2014.

- Der findes ikke noget andet sammenligneligt land i verden, som tager fat på en så radikal forandring af dets energiforsyning som Tyskland, sagde Merkel dengang.

Tysklands regering besluttede efter jordskælvskatastrofen på det japanske atomkraftværk i Fukushima i marts 2011, at Tyskland skulle udfase atomkraft.

Den regeringsnedsatte kommission i Tyskland, der er kendt som "kulkommissionen", skal kun angive retningslinjer for energipolitikken.

  • TOPSHOT-GERMANY-MINING-ENVIRONMENT-COAL-COMMISSION
    Udgravning af brunkul i den åbne Garzweile-mine i Jackerath i det vestlige Tyskland. I Tysklands lægges der nu op til en udfasning af kul i 2038. Kul er det mest brugte brændsel i verden. Foto: Federico Gambarini/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris