New Zealands næststørste by, Christchurch, på Sydøen, der blev ødelagt af jordskælv lørdag, har fået yderligere skader efter et voldsomt efterskælv.
Den newzealandske by Christchurch blev tidligt onsdag ramt af det voldsomste efterskælv siden lørdagens ødelæggende 7,1 skælv. Det har medført yderligere ødelæggelser, oplyser beboere og myndigheder.
Efterskælvet, der blev målt til 5,1 på richterskalaen, indtraf klokken 07:49 lokal tid og sendte angste beboere ud på gaden. Den allerede skrøbelige elforsyning blev afbrudt, og løse bygningsdele fra allerede ødelagte huse styrtede ned.
/ritzau/AFP