Annonce
Udland

Krigsskib kommer angrebet norsk skib til hjælp i Det Røde Hav

Det amerikanske krigsskib USS "Carney" kommer norsk skib til undsætning efter melding om angreb. Her ses USS "Carney" i Suez-kanalen. (Arkivfoto). Foto: Us Navy/Reuters
Besætning er uskadt, efter at norskejet skib er ramt i det seneste af en række angreb i Det Røde Hav.

Det norskejede og danskopererede skib M/V "Swan Atlantic" er i den sydlige del af Det Røde Hav blevet angrebet fra Houthi-kontrollerede områder - muligvis med en eller flere sødroner.

Det oplyser amerikanske embedsmænd mandag til nyhedsbureauet Reuters.

Det amerikanske krigsskib USS "Carney" har svaret på skibets nødopkald ved at sejle mod det, tilføjer embedsmændene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

M/V "Swan Atlantic" er et tankskib ejet af norske Inventor Chemical Tankers, skriver det norske erhvervsmedie E24.

Danske Børsen fortæller, at skibet opereres af det danske tankrederi Uni-Tankers. Og Uni-Tankers fortæller til Børsen, at angrebet afstedkom en mindre brand, som nu er under kontrol.

- Alle skibets ansatte har det godt, forlyder det fra selskabet ifølge Børsen.

Øystein Elgan, daglig leder for Inventor Chemical Tankers, siger til E24, at skibet er "ramt af et objekt".

Link til E24

- Der er ingen, som er kommet til skade om bord. Om bord var der en besætning på 22 og tre bevæbnede vagter. Den blev ramt af et objekt bagude på bagbords side, fortsætter han.

Elgan bekræfter, at et amerikansk skib er ankommet til stedet. Det er sket klokken 11.30 dansk tid.

Angrebet er det seneste efter en række dage med angreb i området.

Houthi-bevægelsen har udført flere af dem til støtte for den militante gruppe Hamas' kamp mod Israel. Angrebene har ført til stop for sejlads i området for en række af verdens største rederier, blandt andet danske Mærsk.

En talsperson for bevægelsen siger til nyhedsbureauet Reuters, at den står bag angreb på M/V "Swan Atlantic" samt MSC "Clara". Det skal være sket med sødroner.

Mandag har den britiske oliegigant BP sluttet sig til rækken af selskaber, der sætter en stopper for sejlads gennem Det Røde Hav.

Det skyldes en "forværret sikkerhedssituation", fremgår det af en meddelelse fra selskabet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Houthierne, som har kontrol med store dele af det nordlige Yemen, har truet med at angribe alle skibe i Det Røde Hav, der har kurs mod Israel.

Øystein Elgan afviser, at Inventor Chemical Tankers skulle have israelske forbindelser.

I Vesten er der bekymring for, at houthierne, der har støtte fra Iran, kan få konflikten i Gaza til at sprede sig.

/ritzau/

  • U.S. Navy Arleigh Burke-class guided-missile destroyer USS Carney transits the Suez Canal
    Det amerikanske krigsskib USS "Carney" kommer norsk skib til undsætning efter melding om angreb. Her ses USS "Carney" i Suez-kanalen. (Arkivfoto). Foto: Us Navy/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt