Annonce
Udland

USA's krigsskib og civile skibe angrebet i Det Røde Hav

Et foto, som den amerikanske flåde offentliggjorde i oktober, viser krigsskibet "USS Carney" i Det Røde Hav i færd med at nedskyde missiler og droner afsendt af Houthi-bevægelsen i Yemen. Angrebet menes at have været rettet mod Israel. (Arkivfoto). Foto: Aaron Lau/Ritzau Scanpix
Houthierne i Yemen hævder at have angrebet israelske skibe. Krigsskib fra USA kom handelsskibe til undsætning.

Et amerikansk krigsskib og flere civile handelsskibe er søndag kommet under angreb i Det Røde Hav.

Det oplyser den amerikanske militære centralkommando, Centcom.

- I dag var der fire angreb mod tre forskellige kommercielle fartøjer, der sejlede i internationalt farvand i den sydlige del af Det Røde Hav, skriver USA's militær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"USS Carney" reagerede på nødsignaler fra skibene og kom dem til undsætning, fremgår det.

Omkring klokken 9.15 søndag morgen kom det første missil fra Yemen og slog ned tæt ved et af skibene.

To andre missiler senere på dagen ramte de to andre skibe. På det ene skib skete der skade, men ingen kom noget til. Det andet skib meldte ikke om nogen betydelig skade.

Omkring middagstid skød "USS Carney" en drone ned, der havde kurs mod det amerikanske krigsskib.

Læs meddelelse fra Centcom

- Disse angreb udgør en direkte trussel mod international handel og maritim sikkerhed. De har bragt internationale besætningers liv i fare, skriver Centcom.

- Vi har grund til at tro, at Iran stod bag disse angreb, selv om de kom fra houthierne i Yemen, lyder det videre.

De tre skibe, der kom under angreb, har forbindelse til i alt 14 lande.

Tidligere søndag meddelte det britiske militær, at der havde været et mistænkt droneangreb mod et skib i Det Røde Hav.

Samtidig meddelte Houthi-bevægelsen i Yemen, at den har angrebet to israelske skibe. Et angreb skal være foretaget med et missil og et andet med en drone, meddeler bevægelsen ifølge Reuters.

En talsmand for Israels militær afviser dog over for nyhedsbureauet, at de to skibe har nogen forbindelse til Israel.

Houthiernes påståede angreb er et af flere, der har fundet sted i farvandet mellem Afrika og den arabiske halvø, siden krigen mellem Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse brød ud 7. oktober.

Houthi-bevægelsen er støttet af Iran. Oprørsgruppen kontrollerer store dele af Yemen.

Den har ikke aktivt taget stilling i Israels krig mod Hamas, men har tidligere forsøgt at affyre missiler mod Israel.

I november blev et skib med israelske forbindelser beslaglagt af houthierne i den sydlige del af Det Røde Hav. Gruppen har truet med at slå til mod flere israelske fartøjer.

Den amerikanske flåde nedskød adskillige droner affyret fra Yemen 23. november, en drone 15. november og både missiler og droner 19. oktober.

Drone- og missilaffyringerne samt nedskydningerne er relateret til kampene mellem Israel og Hamas

Efter Hamas' angreb har Israel gennemført angreb mod Gaza, der ifølge myndighederne i enklaven har kostet knap 15.000 mennesker livet - størstedelen af dem er civile.

De mange civile dødsfald har fremprovokeret stor vrede i Mellemøsten og virket som en drivkraft for angreb mod amerikanske styrker i regionen og mod Israel.

Israel har oplevet droner og missiler affyret fra Libanon og Yemen, mens amerikanske styrker i Irak og Syrien har været mål for en række angreb, der har såret dusinvis af amerikanske soldater.

/ritzau/

  • TOPSHOT-US-YEMEN-ISRAEL-PALESTINIAN-CONFLICT-MISSILES
    Et foto, som den amerikanske flåde offentliggjorde i oktober, viser krigsskibet "USS Carney" i Det Røde Hav i færd med at nedskyde missiler og droner afsendt af Houthi-bevægelsen i Yemen. Angrebet menes at have været rettet mod Israel. (Arkivfoto). Foto: Aaron Lau/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt