Annonce
Udland

Labours leder: Vi kan ikke støtte Mays brexitaftale

Lederen af det britiske arbejderparti Labour, Jeremy Corbyn siger, at en regering under ledelse af Labour ville sige til EU, at den foreliggende brexitaftale er uacceptabel. Foto: Ho/Ritzau Scanpix

Theresa May: Den britiske regering vil komme med forslag til nye skridt, hvis brexitaftale afvises.

Lederen af det britiske arbejderparti Labour, Jeremy Corbyn siger, at en regering under ledelse af Labour ville sige til EU, at den foreliggende brexitaftale er uacceptabel.

Han siger samtidig, at Labour i dag ikke har stemmer nok til at stoppe brexit, men at han ikke finder et snarligt britisk valg usandsynligt.

Corbyn afviser i et interview med Sky News, at en ny EU-folkeafstemning i Storbritannien kan komme på tale på nuværende tidspunkt.

- En ny EU-folkeafstemning er for fremtiden. Det er ikke en mulighed i dag, fordi hvis vi holder en folkeafstemning i morgen, hvad vil det så være om? Hvad skal spørgsmålet være? siger Corbyn.

Labourlederen siger, at han tror på, at der er et flertal i det britiske parlament for en permanent toldaftale med EU.

Den britiske premierminister, Theresa May, siger søndag, at den britiske regering vil komme med forslag til nye skridt, hvis den foreliggende brexitaftale bliver stemt ned i parlamentet.

Hun understreger samtidig, at det vil forhale forhandlinger og selve brexitprocessen, hvis der skal findes en ny regeringsleder.

- Det vil ikke gøre forhandlingerne lettere, hvis der kommer en ny leder. Ingen ønsker at ende i en situation, hvor brexit bliver forsinket, eller hvor folk forsøger at forhindre den, siger May og pointerer videre:

- Når parlamentet skal stemme om aftalen, så bør hvert medlem af forsamlingen tænke nøje over, hvor meget vi har brug for at få brexit gennemført.

May understreger, at der i hendes parti ikke er nogen formel udfordring af hendes lederposition, og at hendes modstandere endnu ikke har kunnet sikre sig tilstrækkeligt med opbakning til at udløse et mistillidsvotum.

- Så vidt jeg ved, så er dette ikke sket, siger til Sky News.

Der skal være mindst 48 konservative parlamentarikere, som går imod May, før der kan udløses en afstemning om partilederposten.

May siger, at de kommende syv dage vil være en kritisk fase, hvor forhandlinger om detaljer fortsætter.

- Der er ikke endelig enighed, før der er enighed om det hele, siger hun.

Hun siger, at hun tager til Bruxelles i den kommende uge, og at der navnlig vil være fokus på det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien.

- Et fremtidigt forhold, hvor vi opnår det, som vi stemte for ved folkeafstemningen, siger hun.

  • BRITAIN-POLITICS-EU-BREXIT
    Lederen af det britiske arbejderparti Labour, Jeremy Corbyn siger, at en regering under ledelse af Labour ville sige til EU, at den foreliggende brexitaftale er uacceptabel. Foto: Ho/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt