Annonce
Udland

Læger uden Grænser: Folk skydes på når de flygter fra Gaza-hospital

Patienter og fordrevne fylder i gangene på al-Shifa-hospitalet, der er det største i Gazastriben. Billedet er taget fredag. Foto: Khader Al Zanoun/Ritzau Scanpix
Der er sårede og døde ved al-Shifa-hospitalet, siger læge. Israel afviser, at soldater skyder mod hospitalet.

Folk, der forsøger at flygte fra al-Shifa-hospitalet i Gaza By, bliver beskudt, skriver den canadiske afdeling af Læger uden Grænser på det sociale medie X.

- I skrivende stund bevidner vores medarbejdere, at folk bliver skudt på, når de forsøger at flygte fra al-Shifa-hospitalet, skriver hjælpeorganisationen.

Patienter og ansatte er fanget på hospitalet, som er blevet ramt flere gange. Adskillige mennesker er dræbt eller såret, lyder det i en anden opdatering fra Læger uden Grænser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en pressemeddelelse skriver organisationen, at al-Shifa-hospitalet er blevet ramt flere gange af "ubønhørlige bombardementer". Blandt andet er fødeafdelingen ramt.

En af hospitalets læger, Ashraf al-Qudra, fortæller til tv-stationen al-Jazeera, at israelske styrker "skyder mod alt, der bevæger sig i hospitalets gård".

- Der ligger sårede og døde på jorden ved porten til al-Shifa-hospitalet, siger lægen.

Meldinger om, at israelske styrker skulle have skudt mod det største hospital i Gazastriben, er "falsk information", siger en talsmand for det israelske militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Læs al-Jazeeras liveblog

- I de seneste timer er der blevet spredt falsk information om, at vi har omringet al-Shifa-hospitalet og rammer det. Det er forkert, siger talsmand Daniel Hagari.

Få timer tidligere havde en anden talsmand afvist over for nyhedsbureauet Reuters, at Israel skyder mod hospitalet. Israelske styrker har heller ikke belejret det, sagde han.

Der er kampe mellem militante Hamas-medlemmer og israelske soldater omkring hospitalet, sagde talsmanden, oberst Moshe Tetro.

Men den østlige side af hospitalet er åben for alle, der vil evakueres på sikker vis, tilføjede den israelske talsmand i en videomeddelelse på arabisk.

Ifølge oplysninger fra israelske efterretningstjenester bruger den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse hospitalet som et kommando- og kontrolcenter.

Oplysningen har ikke kunnet bekræftes uafhængigt.

Al-Shifa-hospitalet er det største i Gazastriben.

Læs pressemeddelelse fra Læger uden Grænser

Ifølge Ashraf al-Qudra opholder der sig på nuværende tidspunkt omkring 20.000 mennesker på hospitalets område.

Det omfatter både patienter, ansatte og palæstinensere, der har søgt tilflugt ved hospitalet i håb om at komme i sikkerhed for de israelske bombardementer.

De israelske bombardementer har blandt andet ramt hospitalets eneste generator, tilføjer han.

- Vi mister den ene sårede efter den anden. Fem sårede personer døde for nylig på grund af manglende behandling, siger lægen.

Blandt de døde er to babyer, der var født for tidligt, oplyser hospitalets direktør til nyhedsbureauet AFP.

Fra andre hospitaler i Gazastriben forlyder det, at de er under beskydning.

Læger uden Grænser skriver på X, at al-Rantisi-hospitalet angiveligt er omringet af israelske kampvogne.

- Læger uden Grænser gentager opfordringen til at stoppe angrebene mod hospitaler, omgående indføre våbenhvile og beskytte lægelige faciliteter, ansatte og patienter, skriver organisationen på X.

/ritzau/

  • CORRECTION-PALESTINIAN-ISRAEL-CONFLICT-HOSPITAL
    Patienter og fordrevne fylder i gangene på al-Shifa-hospitalet, der er det største i Gazastriben. Billedet er taget fredag. Foto: Khader Al Zanoun/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud