Annonce
Udland

Løkke: FN-resolution stopper ikke krig men er vigtigt signal

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har natten til fredag dansk tid mødtes med den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, i New York. De to talte blandt andet om Danmarks fremtidige bidrag til det krigshærgede land. (Arkivfoto). Foto: Olivier Hoslet/Ritzau Scanpix
I forbindelse med FN-møde i New York mødtes Lars Løkke med Ukraines udenrigsminister, som ønsker mere hjælp.

Aftenen før etårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine fremhæver Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), at det er glædeligt, at verdenssamfundets opbakning til Ukraine er intakt.

141 lande har stemt for en ikke-bindende resolution, der opfordrer Rusland til at trække sine styrker ud af Ukraine.

- Det får selvfølgelig ikke den her krig til at stoppe. Dem, der kan stoppe den her krig, det er Rusland, siger Lars Løkke Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men resolutionen er "et vigtigt signal" fra verdenssamfundet, understreger ministeren, der befinder sig i New York.

Her har han mødtes med den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba. De to talte blandt andet om Danmarks fremtidige bidrag til det krigshærgede land.

- Det, jeg blandt andet kunne fortælle ham i dag, er, at vi er relativt tæt på at kunne lancere en ny Ukraine-fond.

- Det er noget, vi forhandler med Folketingets politiske partier om i den nærmeste fremtid, og som forhåbentligt falder på plads om nogle uger og gør, at vi får en ramme om, at vi fortsat kan støtte Ukraine, siger Lars Løkke Rasmussen.

Den ukrainske minister ønsker dog endnu mere hjælp.

- Ja, det gør han i forhold til Danmark, det gør han i forhold til hele verden, siger Lars Løkke Rasmussen.

I et nyligt interview med Weekendavisen lægger Danmarks udenrigsminister sig op ad Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der kræver Krim tilbage, før krigen kan slutte.

SPØRGSMÅL: Er det også Danmarks officielle politik, at krigen i Ukraine slutter ved total genetablering af ukrainsk suverænitet?

- Danmarks position er, at Ukraine er et suverænt land, som er blevet angrebet af et andet land i strid med folkeretten, og det land selvfølgelig har alle rimelige muligheder for at føre en forsvarskamp.

- Og til det hører jo at presse fjenden ud af landet igen. Og det er jo ikke for os at sidde og definerer, hvornår man i Ukraine synes, at man har opnået det, man vil. Det er jo det besatte land, Ukraine, der definerer det, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det ville være forkert, hvis man i omverdenen begyndte at indgå kompromiser på Ukraines vegne, siger ministeren.

Syv lande inklusive Rusland stemte imod FN-resolutionen torsdag. 32 lande - heriblandt Kina, Indien, Sydafrika, Iran og Pakistan afstod fra at stemme. De seks lande, der stemte med Rusland, var Hviderusland, Nordkorea, Eritrea, Mali, Nicaragua og Syrien.

/ritzau/

  • EU Foreign ministers council in Brussels
    Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har natten til fredag dansk tid mødtes med den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, i New York. De to talte blandt andet om Danmarks fremtidige bidrag til det krigshærgede land. (Arkivfoto). Foto: Olivier Hoslet/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud