Annonce
Udland

Mange af verdens floder er forurenet af antibiotika

I Themsen - som løber gennem London, og som ellers regnes for en af Europas reneste floder - er der blevet fundet fem forskellige typer antibiotika. Hundredvis af floder og vandløb over hele verden er forurenet af antibiotika. Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af problemet. (Arkivfoto) Foto: Peter Cziborra/Reuters

Ny forskning viser, at floder og vandløb i mange af verdens lande har høje koncentrationer af antibiotika.

Hundredvis af floder og vandløb over hele verden er forurenet af antibiotika. Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af problemet.

- 711 vandprøver fra floder i 72 lande på seks kontinenter er blevet undersøgt af forskere. En eller flere typer antibiotika blev fundet i to tredjedele af prøverne.

- Resultaterne er stærkt foruroligende. De viser omfattende forurening af verdens flodsystemer, siger forskeren Alistair Boxall ved University of York, som har været med til at lede forskningsprojektet.

Forskningsresultaterne, der blev fremlagt på en konference i Helsinki mandag, viser, at der er målt antibiotikaniveauer som ligger over de grænseværdier, som lægemiddelindustrien selv har fastsat.

Problemerne er størst i udviklingslande i Asien og Afrika. På et sted i Bangladesh blev der målt koncentrationer af det meget brugte antibiotikum metronidazol 300 gange højere end anbefalet.

Men også europæiske vandløb er forurenet.

- Antibiotikaniveauerne i Europa var over grænseværdierne på otte procent af de steder, som blev undersøgt, skriver den britiske avis The Guardian.

I Europa er Donau den mest forurenede flod.

I Themsen, som løber gennem London, og som ellers regnes for en af Europas reneste floder, blev der fundet fem forskellige typer antibiotika.

Forureningen af de mange vandløb kan bidrage til at gøre bakterier resistente mod antibiotika.

Antibiotikaresistens er et tiltagende problem, som gradvist har fået mere og mere opmærksomhed. Hovedårsagerne til forureningen antages at være en forkert udnyttelse af antibiotika i sundhedsvæsnet og i landbruget.

Men antibiotikaforurening i naturen spiller også en rolle. Denne forurening stammer både fra medicinalindustrien, fra vandrensningsanlæg, og fra afføring og urin fra mennesker og dyr.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har advaret om, at stadigt flere typer antibiotika virker dårligere, og at det haster med at udvikle nye. Hvis der ikke iværksætte nye tiltage kan ti millioner mennesker dø årligt som følge af antibiotikaresistens inden 2050, hedder det i FN-rapport fra sidste måned.

  • 2019 Oxford v Cambridge - University Boat Race
    I Themsen - som løber gennem London, og som ellers regnes for en af Europas reneste floder - er der blevet fundet fem forskellige typer antibiotika. Hundredvis af floder og vandløb over hele verden er forurenet af antibiotika. Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af problemet. (Arkivfoto) Foto: Peter Cziborra/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt