Annonce
Udland

Medie: Meghan Markles far melder afbud til bryllup

Smilene var store, da prins Harry og Meghan Markle i november sidste år kunne offentliggøre deres forlovelse. Foto: Scanpix/Daniel Leal-olivas/arkiv

Prins Harrys kommende svigerfar, Thomas Markle, kommer ikke til brylluppet lørdag. Beslutningen er hans egen.

Når den amerikanske forhenværende skuespillerinde Meghan Markle lørdag smedes sammen med prins Harry, bliver det ikke hendes far, der følger hende op ad kirkegulvet.

Faderen, Thomas Markle, skal nemlig slet ikke med til det stort anlagte bryllup, fortæller han til det amerikanske medie TMZ.

Afbuddet skyldes et samarbejde mellem Thomas Markle og et paparazzibureau, der blev afsløret af det britiske medie The Daily Mail for få dage siden.

Billeder af faren, der prøver jakkesæt og kigger på billeder af datteren, har ifølge The Daily Mail indbragt ham 100.000 pund svarende til cirka 844.000 kroner.

Selv afviser Thomas Markle at have modtaget betaling for billederne.

Over for TMZ kalder han aftalen for "dum" og forklarer, at billederne udelukkende skulle bruges til at sætte ham i et bedre lys.

Siden den royale forlovelse blev offentliggjort i november sidste år, har fotografer flere gange ligget på lur for at tage billeder af Thomas Markle i lidet flatterende situationer - blandt andet når han har købt øl eller set "uhumsk" ud, siger han til TMZ.

Også Meghan Markles halvsøster, Samatha Markle, har meldt sig på banen for at forsvare deres far.

Hun påstår, at de opstillede billeder var hendes idé.

- Medierne fik ham til at fremstå dårligt, så jeg foreslog, at han for sin egen og for det britiske kongehus' skyld skulle få taget nogle positive billeder.

- Vi havde ingen idé om, at han ville blive udnyttet. Det var ikke for pengenes skyld, skriver Samatha Markle på Twitter.

Meghan Markle og prins Harry har dannet par siden 2016. I november sidste år offentliggjorde de deres forlovelse.

Brylluppet finder sted 19. maj på slottet Windsor, der ligger godt en times kørsel vest for London.

I kølvandet på skandalen har det britiske kongehus bedt offentligheden om at respektere Thomas Markle "i denne svære situation".

- Dette er et dybt personligt øjeblik for frøken Markle i dagene op til hendes bryllup. Hun og prins Harry beder endnu engang om forståelse og respekt for Thomas Markle i denne svære situation, sagde en talsperson for kongefamilien mandag.

  • FILES-BRITAIN-US-ROYALS-WEDDING-PALACE, Prins Harry, Prins William
    Smilene var store, da prins Harry og Meghan Markle i november sidste år kunne offentliggøre deres forlovelse. Foto: Scanpix/Daniel Leal-olivas/arkiv
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Lolland

Købmand trækker sig: Har ikke tid

Lolland

Lollandske børn går sultne i seng

Guldborgsund

Henter hjælp hos ekspert: Lokal bævers fremtid afgøres i løbet af et par uger

112

Dommer fængsler 15-årig i drabssag fra Husum - men ikke for drab

112

Mand gik amok og slog politibetjent

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF