Annonce
Udland

Medier: Xi planlægger besøg hos Putin og opkald til Zelenskyj

Ruslands præsident, Vladimir Putin (til venstre), mødtes senest med Kinas præsident, Xi Jinping (til højre), ved et topmøde i september i Usbekistan. (Arkivfoto). Foto: Sputnik/Reuters
Kinas præsident, Xi Jinping, ventes - måske allerede i næste uge - at tale med lederne fra Rusland og Ukraine.

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, har angiveligt nært forestående planer om at rejse til Rusland for at mødes med præsident Vladimir Putin.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har talt med kilder med kendskab til planerne. Kilderne står ikke frem med navn.

Mødet kan efter sigende finde sted allerede i næste uge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der har også tidligere været meldinger om, at Xi planlægger at besøge Putin.

Den amerikanske avis The Wall Street Journal skrev i sidste måned, at et besøg kunne finde sted i april eller maj. Det russiske nyhedsbureau Tass skrev 30. januar, at Putin havde inviteret Xi til Moskva.

Xi har dog ikke kun forestående planer om at besøge Putin.

I hvert fald skriver The Wall Street Journal mandag, at Xi planlægger at tale i telefon med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Det vil være de to lederes første snak siden Ruslands invasion af Ukraine.

Opkaldet ventes at finde sted efter det ventede møde mellem Putin og Xi.

Forholdet mellem Xi og Putin følges tæt på grund af krigen i Ukraine.

Mens størstedelen af verdens mest magtfulde lande har fordømt den russiske invasion af Ukraine, har Kina været mere tilbageholdende.

I februar sidste år - kort før invasionen - mødtes Xi og Putin i den kinesiske hovedstad, Beijing. Her slog de deres gode forhold fast. Mødet er det seneste mellem de to i et af ledernes hjemlande.

De stod senest ansigt til ansigt i september ved et topmøde i organisationen Shanghai Cooperation Organization (SCO) i Usbekistan.

I alt har de ifølge Reuters mødtes 39 gange, siden Xi blev præsident i 2013.

Xi har mandag afsluttet det årlige møde i Den Nationale Folkekongres. Fredag sikrede han sig en tredje periode som kinesisk præsident.

NPC er den kinesiske stats mest magtfulde organ.

Folkekongressen beskrives ofte som det kinesiske parlament. Det er dog ikke direkte folkevalgt. I realiteten fungerer kongressen ofte som et gummistempel for beslutninger truffet af den øverste ledelse.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: China''s Xi plans Russia visit as soon as next week - sources
    Ruslands præsident, Vladimir Putin (til venstre), mødtes senest med Kinas præsident, Xi Jinping (til højre), ved et topmøde i september i Usbekistan. (Arkivfoto). Foto: Sputnik/Reuters
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej