Annonce
Udland

Medier: Biden blokerer for oliejagt i dele af Alaska

I forvejen hentes der hver dag omkring en halv million tønder olie ud af Alaskas undergrund og sendes videre gennem denne omkring 1300 kilometer lange olierørledning, der bugter sig hen over den nordlige amerikanske delstat. (Arkivfoto). Foto: Al Grillo/Ritzau Scanpix
Beslutning om at frede dele af Alaska og havområde kommer forud for beslutning om omstridt olieprojekt.

USA's præsident, Joe Biden, vil begrænse boring efter olie og gas i dele af Alaska og helt stoppe det i de dele af Det Arktiske Hav, som er under den amerikanske regerings kontrol.

Det siger en regeringskilde til avisen Washington Post og nyhedsbureauet AP søndag.

De nye regler, der ventes at blive præsenteret officielt mandag, vil gælde for et område på næsten 65.000 kvadratkilometer i alt, heraf omkring 52.600 kvadratkilometer på land.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er omkring en halv gang så stort som Danmarks samlede areal.

Men det er kun omkring tre procent af Alaskas samlede areal på godt 1,7 millioner kvadratkilometer.

Det område, der nu beskyttes, er hjemsted for tusindvis af forskellige fugle og rensdyr. Også isbjørne og andre truede arter lever i dette område.

Beslutningen om at frede visse dele af Alaska og det omkringliggende hav kommer forud for regeringens beslutning om det såkaldte Willow-projekt.

Det er en omfattende plan til en pris på flere milliarder dollar om at bore efter olie i andre områder af Alaska.

Ifølge selskabet bag projektet, ConocoPhillips, ventes der at kunne produceres op mod 180.000 tønder olie om dagen. Det er omkring halvanden procent af USA's samlede produktion.

Tilhængere af planen siger, at den er af afgørende økonomisk betydning for blandt andet oprindelige folk i delstaten.

Men modstandere peger på, at den går stik imod Bidens løfter på klima- og miljøområdet.

Især unge klimaaktivister er imod projektet. Og det er uklart, om de vil mene, at fredning af dele af Alaska og det omkringliggende hav kompenserer for det nye projekt, skriver AP.

Området omkring byen Nuiqsut, hvor Willow-boringerne kommer til at foregå, er et af de steder på kloden, hvor den globale opvarmning går hurtigst.

Her er gennemsnitstemperaturen nu fire grader højere end før industrialiseringen. Det er over tre gange højere end gennemsnittet på Jorden.

Præsidentens primære talskvinde, Karine Jean-Pierre, ville på et pressemøde fredag ikke sige noget om, hvornår der kan forventes en beslutning om det omstridte Willow-projekt.

Men to kilder med kendskab til sagen siger til Washington Post, at projektet ventes at få grønt lys.

/ritzau/

  • Alaska Oil Money Bust
    I forvejen hentes der hver dag omkring en halv million tønder olie ud af Alaskas undergrund og sendes videre gennem denne omkring 1300 kilometer lange olierørledning, der bugter sig hen over den nordlige amerikanske delstat. (Arkivfoto). Foto: Al Grillo/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej