Mette F. forstår utålmodigt erhvervsliv men øjner intet quickfix

Det står skidt til med Europas konkurrenceevne, og europæerne kan ikke følge med kineserne og amerikanerne, når det gælder vækst.

Løsningen ligger ikke lige for, konstaterer statsminister Mette Frederiksen (S), efter et EU-topmøde torsdag, hvor de 27 medlemslande har taget en drøftelse af, hvordan man kan udvikle det indre marked og øge konkurrenceevnen.

- Jeg kan godt forstå utålmodigheden, den er der jo på alle områder. Vi gør det i Europa, så hurtigt vi kan, siger hun.

Vejen til forandringer bliver lang, for det er ingen smutveje og hurtige løsninger.

- Jeg tror nok ikke, at der er så meget, man kan gøre på den helt korte bane, andet end det man er i gang med. Nemlig at EU-Kommissionen hele tiden afdækker, hvor der er barrierer, der kan fjernes, og det er også den efterspørgsel, der er fra danske erhvervsliv, siger Mette Frederiksen.

Stats- og regeringscheferne åbnede diskussionen på baggrund af et oplæg fra den tidligere italienske premierminister Enrico Letta, som præsenterede en lang rapport om de dystre udsigter for europæisk økonomi.

Budskabet fra italieneren var, at der ingen tid er at spilde. Gabet til USA's vækst bliver større og større, lød det fra Letta.

- Situationen er alvorlig på den måde, at ser vi nogle år frem, så vil en meget, meget stor del af den globale vækst foregå uden for Europa. Og det er ikke godt for Europa, siger Frederiksen.

- Vi har brug for, at en stor del af væksten er hos os. Det er den måde, vi kan skabe velstand og velfærd for vores befolkning, og det er også den måde vi skaber arbejdspladser.

EU skal have en "ny aftale om konkurrenceevne", siger EU-præsident Charles Michel efter mødet.

Han vil have store investeringer og mindre bureaukrati. Det sidste er EU-Kommissionen allerede i gang med at afdække.

Enrico Letta ser store udfordringer med at finde kapital til de investeringer, der er nødvendige. Blandt andet peger italieneren på, at udgifterne til den grønne omstilling er kolossale, og det kan blive svært at finde midlerne.

Et af de konkrete emner, der blev drøftet på topmødet, var etableringen af en kapitalmarkedsunion.

Formålet er at sikre, at europæernes investeringer bliver i Europa, men det er også noget, der møder modstand i flere medlemslande, ikke mindst små lande som Irland og Luxembourg, som frygter at miste på det.

- Det er klart, at der er masser af dilemmaer. Vi vil gerne have et stærkt europæisk kapitalmarked. Vi kan se, at en del af den private kapital går ud af Europa, eksempelvis til USA. Noget af det, vil vi gerne holde hjemme på europæisk jord, så det kan blive investeret i europæiske virksomheder, siger Mette Frederiksen.

- Hvad kommer det til at betyde i fremtiden, hvis vi gerne vil det? Det har vi ikke alle svarene på.

Frankrig er omvendt et af de lande, som ønsker en kapitalmarkedsunion, som i øvrigt er et projekt, som tidligere har været fremme, men som aldrig er blevet til noget.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger efter mødet, at det er helt afgørende, at Europa får en kapitalmarkedsunion, hvis Europas økonomi skal løftes igen.

/ritzau/