Annonce
Udland

Mette Frederiksen: Putin skal holdes ansvarlig for ødelæggelser

Statsminister Mette Frederiksen (S) deltager tirsdag i Europarådets topmøde i Islands hovedstad Reykjavik. Her skal Mette Frederiksen lede en rundbordssamtale, som ventes at munde ud i enighed om et register over Ruslands krigsskader i Ukraine. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Putin og Rusland skal ikke ustraffet forlade Ukraine efter omfattende ødelæggelser, siger Mette Frederiksen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kommer med et klart budskab til Ruslands præsident, Vladimir Putin, forud for Europarådets topmøde i Reykjavik i Island.

- Putin og Rusland skal holdes ansvarlige for deres krigsforbrydelser i Ukraine, siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar.

På topmødet forventes statslederne at blive enige om at opbygge et register over tab og ødelæggelser i Ukraine. Dermed vil der være et konkret afsæt for at drage Rusland til ansvar for krigshandlinger, fastslår Mette Frederiksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den russiske aggression og brutalitet over for Ukraine og det ukrainske folk må ikke gå ustraffet hen, siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar forud for mødet.

Den danske statsminister får en særlig rolle på mødet, fordi hun leder en rundbordsdrøftelse om netop muligheden for at oprette et register, der kan bruges til at holde Rusland ansvarlig.

Både USA og Ukraine deltager i rundbordssamtalen, som ventes at blive den centrale i forhold til udkommet af mødet.

- Europa står mere samlet end nogensinde i kampen for demokratiet og for den verdensorden, der har sikret os fred og frihed i årtier. Jeg ser frem til at genbekræfte og yderligere styrke det europæiske sammenhold mod den russiske aggression, siger Mette Frederiksen.

Topmødet forventes desuden at munde ud i en sluterklæring, hvor medlemslandene blandt andet vil udtrykke støtte til tvangsdeporterede ukrainske børn og deres familier.

Danmark har været medlem af Europarådet siden oprettelsen i 1949. Rusland kom også med i rådet i 1996 efter Sovjetunionens sammenbrud. Forårsfornemmelserne fra 1990'erne er dog nu afløst af en isnende kulde fra begge sider.

I 2022 blev Europarådets medlemmer enige om at udvise Rusland fra rådet efter invasionen af Ukraine. Derefter trak Rusland sig, så Europarådet ikke længere bestod 47 lande, men nu kun 46.

Blandt dem er dog også traditionelt set mere russiskvenlige lande som Serbien. Det er med til at understøtte billedet af, at en aftale om et register over krigsskaderne vil være et udtryk for yderligere isolation af Putins Rusland.

/ritzau/

  • Mette Frederiksen: Putin skal holdes ansvarlig for ødelæggelser
    Statsminister Mette Frederiksen (S) deltager tirsdag i Europarådets topmøde i Islands hovedstad Reykjavik. Her skal Mette Frederiksen lede en rundbordssamtale, som ventes at munde ud i enighed om et register over Ruslands krigsskader i Ukraine. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Falster

Lokal grevinde er død

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster