Annonce
Udland

Midlertidig præsident i Bolivia lover at udskrive nyvalg

Evo Morales blev erklæret vinder af valget i Bolivia med 47,1 procent af stemmerne mod 36,5 procent til modkandidaten Mesa. Foto: Claudio Cruz/Ritzau Scanpix

Efter flere ugers uroligheder har bolivianerne et nyvalg i sigte. Ekspræsident har fået asyl i Mexico.

Efter flere ugers uroligheder i Bolivia trak den 60-årige socialist Evo Morales sig søndag fra sin post som præsident.

Tirsdag er han på vej i asyl i Mexico, og bolivianerne kan se frem til nyvalg.

Oppositionspolitiker og næstformand for Senatet Jeanine Anez er udpeget til at overtage præsidentposten i Bolivia midlertidigt.

Hun har lovet, at hun vil udskrive valg i det uroplagede land. Ifølge Bolivias forfatning skal den midlertidige præsident udskrive valg inden for 90 dage.

Anez var næste i rækken til at blive midlertidig præsident, fordi både vicepræsident Linera og senatspræsident Adriana Salvatierra også gik af sammen med Morales.

I knap 14 år var Evo Morales præsident i Bolivia. Tidligere blev han hyldet for at have skabt stabilitet og hidtil uset økonomisk fremgang i et af verdens fattigste lande.

I de seneste år er kritikken af Morales steget, efter at han har nægtet at gå af.

Anklager om korruption og magtsyge har præget debatten, og flere mennesker i Bolivia har ad flere omgange krævet Morales afgang.

I 2016 tabte han en folkeafstemning om retten til at søge genvalg. Men han tog sagen til en forfatningsdomstol, hvor hans støtter omgjorde resultatet.

Derfor stillede Morales alligevel op til valg, da der blev afholdt præsidentvalg i Bolivia den 20. oktober.

Ifølge de officielle resultater vandt Morales valget. Men en rapport fra Organisationen for Amerikanske Stater (OAS) konkluderede efterfølgende, at der havde været store uregelmæssigheder ved valget.

Siden valget har landet været præget af store demonstrationer mod påstået valgsvindel.

Store dele af politiet havde vendt Morales ryggen, og søndag eftermiddag dansk tid lød der en opfordring fra hærchefen William Kalima til præsidenten om at gå af.

Søndag aften meddelte Morales sin afgang i en tale til nationen på tv.

Morales forlod mandag Bolivia i et militærfly, der blev sendt til ham af Mexico, som har givet ham politisk asyl.

Den mexicanske udenrigsminister Marcelo Ebrard bekræftede, at Morales var i flyet. Det er endnu ikke annonceret, at Morales er landet i Mexico.

Selv om der er kommet en midlertidig leder i landet, er Bolivias politiske fremtid fortsat usikker.

Tirsdag aften dansk tid samles OAS til hasteindkaldt møde i Washington for at drøfte situationen i Bolivia.

/AFP

  • MEXICO-BOLIVIA-CRISIS-MORALES-RESIGNATION-DEMO
    Evo Morales blev erklæret vinder af valget i Bolivia med 47,1 procent af stemmerne mod 36,5 procent til modkandidaten Mesa. Foto: Claudio Cruz/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter efter rekordår

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster