Annonce
Udland

Militær i Sudan indstiller forhandlinger med demonstranter

Konflikten mellem militæret og demonstranter i Sudan er onsdag aften optrappet, da militæret vil have ryddet den centrale del af hovedstaden, Khartoum, for demonstranter og blokeringer. Flere demonstranter er såret, og militæret suspenderer forhandlinger om overgang til et civilt styre i tre døgn. Foto: Ashraf Shazly/Ritzau Scanpix

Militæret indstiller forhandlinger med demonstranter i 72 timer på grund af optrapning af konflikten i Sudan.

Sudans militærråd suspenderer igangværende forhandlinger med demonstranter om en overgangsperiode til demokrati i landet i tre døgn.

Det sker, efter at demonstranterne ifølge militærrådet har brudt en aftale om at nedtrappe protesterne i hovedstaden, Khartoum.

Det oplyser militærrådet i en meddelelse i lokale medier natten til torsdag dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi har besluttet af indstille forhandlingerne om et civilt styre i 72 timer for at hjælpe med at skabe en atmosfære, hvor en aftale kan blive indgået, siger general Abdel Fattah al-Burhan.

Militærrådet og oppositionsledere i landet var onsdag ellers netop blevet enige om en treårig overgangsperiode fra militært til civilt styre.

De endelige detaljer skulle falde på plads inden for det kommende døgn, lød beskeden onsdag.

Men nu kræver militærrådet, at demonstranterne foran det militante hovedkvarterer i Khartoum fjerner deres blokeringer, før forhandlingerne kan fortsætte.

Derudover skal demonstranterne genåbne spærrede broer i hovedstaden og andre regioner.

Og sidst men ikke mindst skal de "stoppe med at provokere sikkerhedsstyrkerne", understreger generalen.

Onsdag aften dansk tid er adskillige demonstranter blevet såret af skud. Det skete, da soldater fra Sudans hær åbnede ild for at få demonstranterne væk fra de centrale dele af Khartoum.

Urolighederne blev optrappet, da soldater fik støtte fra den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (PSF) i deres bestræbelser på at få ryddet området for demonstranter.

Militæret valgte den 11. april at afsætte Sudans mangeårige præsident, Omar al-Bashir. Det skete efter massive folkelige protester.

Siden da har en paraplyorganisation for protestbevægelser forhandlet med militærets ledere om en overgang til et folkeligt styre.

Under forhandlingerne er de folkelige demonstrationer dog fortsat.

Blandt andet fordi demonstranterne er utilfredse med de manglende gennembrud i forhandlingerne. Samtidig er det snart fem måneder siden, at demonstrationerne mod Bashirs autokratiske styre begyndte.

  • TOPSHOT-SUDAN-UNREST-POLITICS
    Konflikten mellem militæret og demonstranter i Sudan er onsdag aften optrappet, da militæret vil have ryddet den centrale del af hovedstaden, Khartoum, for demonstranter og blokeringer. Flere demonstranter er såret, og militæret suspenderer forhandlinger om overgang til et civilt styre i tre døgn. Foto: Ashraf Shazly/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt