En kulmine i Kina blev søndag eftermiddag oversvømmet. Det er kun lykkedes 100 at slippe ud, og de fleste sidder fortsat fanget i minen.
Mindst 152 minearbejdere sidder fanget i en kulmine, der er oversvømmet, oplyser Kinas statslige medier.
I alt 261 minearbejdere befandt sig i minen i provinsen Shanxi, da vand søndag eftermiddag skyllede ind skakterne.
Det lykkedes kun lidt over 100 af dem at slippe væk, mens de øvrige sidder spærret inde i minen, rapporterer nyhedsbureauet Xinhua.
/ritzau/AFP