Politiet i Oakland, Californien siger, at det mener at have pågrebet mande, som stod bag et skyderi på en kristen skole, hvor mindst en blev dræbt og mindst fire blev såret.
- Der er ingen overhængende fare i området, siger politiet i en erklæring.
Der var rapporter om, at en koreansk mand på omkring 40 år havde været eftersøgt og var pågrebet.
- En er dræbt og fire personer behandles på et hospital, siger en talskvinde for politiet.
Specialpoliti var på stedet og folk blev evakueret fra universitetet.
Myndighederne er ved at afhøre vidner. Det er uklart, om nogen kendte gerningsmanden.
/ritzau/Reuters