Annonce
Udland

Mogensens rumfartøj foretog manøvre for at undgå rumskrot

Sojus ændrede bane for at undgå gammel raketskrot, da den som planlagt fyrede op i motoren en kort stund.

Det russiske rumfartøj Sojus TMA-18M, som har den danske astronaut Andreas Mogensen om bord, fyrede fredag op i motoren og korrigerede kursen for at undgå et fragment fra en gammel japansk raket.

Det siger Ruslands Føderale Rumfartsagentur, Roscosmos, til russiske medier.

- Et fragment fra en japansk raket, der blev sendt op i 1989, var i rumfartøjets bane. Russiske og amerikanske rumeksperter arbejdede sammen om at undgå en kollision, hedder det i en erklæring fra Roscosmos.

Manøvren blev foretaget klokken 07.40 dansk tid ifølge rumfartsagenturet.

- Manøvren sikrede, at rumfartøjet kunne fortsætte i sin bane med absolut sikkerhed i forhold til objektet.

Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, forklarer om den ændrede kurs, at det var en planlagt manøvre.

Når Sojus, som tilfældet er på den aktuelle mission, skal kredse 36 gange om Jorden før tilkoblingen til Den Internationale Rumstation, ISS, beregnes disse kurskorrektioner på forhånd, så de tager højde for skrot i rummet.

- Der var ingen fare på færde for hverken Sojus eller besætningen, skriver ESA på organisationens blog om missionen.

Sammen med russiske Sergej Volkov og Aydyn Aimbetov fra Kasakhstan ventes Andreas Mogensen at ankomme til rumstationen fredag formiddag. Her bliver udfordringen at koble rumskibet til rumstationen.

Efter opsendelsen onsdag befandt Sojus sig i en afstand til Jorden på mellem 200 og 240 kilometer. Rumstationen kredser næsten 400 kilometer over Jorden.

Den danske astronaut har mange opgaver og eksperimenter at løse på rumstationen, men hovedformålet med rejsen netop nu er, at det nuværende Sojus-rumfartøj på ISS, som er ved at løbe tør for energi, skal erstattes med det, som Mogensen sidder i.

Andreas Mogensen og hans to kolleger på Sojus har ikke været i fare, vurderer astrofysiker Michael Linden Vørnle fra DTU Space.

- Der er masser af rumskrot i rummet, og det er ufarligt, hvis små dele rammer rumskibet. Men det er farligt, hvis man ikke gør noget for at undgå de store dele, siger han til Ritzau.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

112

Stoppet med tåregas i bilen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok