Rusland har tilstrækkeligt med soldater ved den ukrainske grænse til at kunne "trænge ind i landet", og russerne vil kunne opnå sine militære mål i løbet af tre til fem dage, siger Natos øverste militærchef.
Nato-general Philip Breedlove kalder situationen for "dybt bekymrende".
Forsvarsalliancen har natten til onsdag registreret mindre russiske troppebevægelser, og der er ingen tegn på, at soldaterne er på vej tilbage til deres barakker.
Natos udenrigsministre har på et møde i Bruxelles besluttet, at bede Nato inden 15. april skal samle en række initiativer, der kan sikre Nato-landene i det østlige Europa.
Disse initiativer omfatter blandt andet, at man styrker landene militært i luften, på land og til søs.
/ritzau/Reuters