Annonce
Udland

Naturlov får nej i EU-udvalg: Katastrofe siger dansk politiker

Nikolaj Villumsen (EL) kalder det en katastrofe, at EU-Parlamentets miljøudvalg har afvist en lov om naturgenopretning. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
En foreslået lov om naturgenopretning er blevet afvist af EU-Parlamentets miljøudvalg.

Et nederlag for naturen. Sådan omtaler den danske EU-politiker Nikolaj Villumsen (EL) en afstemning tirsdag i EU-Parlamentets miljøudvalg.

Selv stemte han for loven om naturgenopretning. Men der kunne ikke skaffes det nødvendige flertal.

- Det er en kæmpe katastrofe for naturen. De mest højreekstreme kræfter forsøger at forhindre, at vi kan redde fremtidens landbrug og fiskere og stoppe udryddelsen af tusindvis af dyre- og plantearter. Det er tragisk, siger Nikolaj Villumsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Loven har til formål at genoprette mere natur i Europa. Det er nødvendigt, hvis EU skal leve op til målsætninger for klima og biodiversitet, påpeger lovens støtter.

Omvendt har lovforslaget fået kritik fra både medlemslande og grupper i EU-Parlamentet for at kunne være en hindring for eksempelvis udbygningen af vedvarende energi.

Stemmerne i miljøudvalget fordelte sig med 44 medlemmer på den ene side og 44 på den anden. Ved stemmelighed afvises forslaget.

Blandt nejsigerne var Venstres Erik Poulsen.

Pressemeddelelse fra EU-Parlamentet

- Jeg vil meget gerne have en naturgenopretningsplan, for der skal gøres noget for naturen og biodiversitet. Men forslaget her er skruet helt forkert sammen, siger Erik Poulsen.

Han peger på, at der mangler viden om konsekvenserne af loven for blandt andet fødevareproduktionen i EU og for mulighederne for at udrulle vedvarende energi som vindmøller og solceller.

- Helt grundlæggende er det dårligt politisk håndværk, siger Erik Poulsen.

Ved et nyligt møde blandt EU's miljøministre stemte den danske regering, som Venstre er en del af, ja til loven om naturgenopretning.

At Erik Poulsen tirsdag har stemt nej, skal dog ikke ses som et udtryk for intern uenighed i Venstre, siger han.

For der er forskel mellem den aftale, EU-landene har indgået, og det, der lå på bordet i parlamentets miljøudvalg.

SPØRGSMÅL: Hvordan adskiller de to tekster sig konkret?

- Der er simpelthen så mange detaljer i de to forslag. Jeg har ikke siddet og botaniseret i, hvad den præcise forskel er. Jeg har forholdt mig til det, vi skulle stemme om i parlamentet.

SPØRGSMÅL: Har der manglet koordination internt i Venstre om, hvad man mener om naturgenopretning?

- Det tror jeg ikke. Den kritik, jeg giver udtryk for, deler man i Venstre og i resten af regeringen. Når det så kommer til en afstemning, skal man jo afveje, om man synes, at man har fået nok igennem. Den afvejning har så tilsyneladende været forskellig, siger Erik Poulsen.

Tirsdagens afstemning betyder, at miljøudvalget anbefaler parlamentet at skrotte loven. Alligevel vil venstrefløjen forsøge at finde et flertal, når hele parlamentet efter planen stemmer i juli, siger Nikolaj Villumsen.

- Det er klart, at efter dagens nederlag for naturen ser det svært ud. Men vi vil kæmpe med næb og kløer for at få loven igennem.

/ritzau/

  • Mai Villadsen taler til Enhedslistens …rsmøde
    Nikolaj Villumsen (EL) kalder det en katastrofe, at EU-Parlamentets miljøudvalg har afvist en lov om naturgenopretning. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt