Annonce
Udland

Navalnyj-hjemmesider blokeret af russiske myndigheder

49 hjemmesider med relation til oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj er blevet blokeret af russiske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP. (Arkivfoto) Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Forud for efterårets parlamentsvalg har russiske myndigheder blokeret 49 hjemmesider fra Putin-kritiker.

Myndighederne i Rusland har mandag blokeret for adgang til 49 hjemmesider. De har alle forbindelse til den fængslede oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj.

Blandt de 49 hjemmesider er blandt andet Navalnyjs egen hjemmeside. Også forskellige regionale afdelinger af Navalnyjs politiske bevægelse er omfattet.

Ifølge Navalnyjs allierede er der tale om det seneste eksempel på, at magthaverne i Rusland forsøger at stække kritikere af præsident Vladimir Putin. Det sker forud for parlamentsvalget i september.

Aleksej Navalnyj er en af Vladimir Putins største kritikere. Han blev i januar anholdt, da han vendte tilbage fra Tyskland, hvor han havde modtaget behandling for en forgiftning.

Ifølge Navalnyj var det styret i Rusland, der forsøgte at forgifte ham i august 2020. Det skete i forbindelse med en flyvning fra Sibirien til Moskva.

I februar fik Navalnyj en dom på 2,5 års fængsel for svindel. Derefter blev hans bevægelse i juni stemplet som ekstremister. Det betyder, at medlemmer ikke kan stille op ved valget.

De russiske myndigheder oplyser til AFP, at de pågældende hjemmesider blev brugt til "propaganda for og fortsættelse af forbudte aktiviteter for FBK". FBK er forkortelsen for Navalnyjs antikorruptionsorganisation.

Myndighederne i Rusland har gang i flere efterforskninger rettet mod ledende medlemmer af FBK.

Eksempelvis har en talskvinde for Navalnyj været i husarrest siden februar. Hun efterforskes for brud på coronarestriktioner i forbindelse med demonstrationer til støtte for Navalnyj.

Til september skal de russiske vælgere vælge alle 450 medlemmer af landets parlament, Dumaen.

Efter seneste parlamentsvalg fik partiet Forenet Rusland 335 af pladserne. Det er dermed mere end rigeligt til et flertal. Partiet har flere forbindelser til præsident Vladimir Putin og regeringen.

Putin selv stillede ved seneste præsidentvalg op som uafhængig. Men han har tidligere været partiets kandidat. Desuden er der overlap mellem ledende medlemmer af partiet og i landets regering såsom forsvarsminister Sergej Sjojgu.

  • PLUS Putin sender sin værste fjende bag tremmer
    49 hjemmesider med relation til oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj er blevet blokeret af russiske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP. (Arkivfoto) Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt