Annonce
Udland

Nigers kupmagere advares mod at krumme et hår på afsat præsident

Nigers afsatte præsident, Mohamed Bazoum, da han i maj sidste år repræsenterede sit land i FN. Kupmagere i Niger har sat ham i husarrest i præsidentpaladset, og der er meldinger om, at de har afbrudt strømmen, så Bazoum og hans kone og søn må døje med stærkt varme og leve af ris og dåsemad. Foto: Issouf Sanogo/Ritzau Scanpix
Organisation for lande i Vestafrika aktiverer stående styrke, der vil kunne gribe militært ind i Niger.

Det vil få "alvorlige konsekvenser", hvis de militære kupmagere i Niger lader den afsatte præsident Mohamed Bazoums helbred forfalde under den husarrest, han er sat i.

Sådan lyder det advarende fra Nigerias præsident, Bola Tinubu, under en samtale med Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, fredag.

Det oplyser en EU-embedsmand til nyhedsbureauet AFP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Enhver yderligere forværring af hans velbefindende vil få alvorlige konsekvenser, siger Tinubu.

Advarslen kommer, mens den vestafrikanske organisation Ecowas under to dages møder har drøftet at gribe militært ind i Niger.

Det er mere end tre uger siden, at officerer ved Nigers nationalgarde med magt afsatte præsident Bazoum og indsatte sig som landets ledere.

63-årige Bazoum er blevet sat i husarrest i præsidentpaladset. Ifølge hans parti har kupmagerne afbrudt strømmen til bygningen, så han og hans kone og voksne søn er uden aircondition i den stærke afrikanske varme.

De har i dagevis levet af ris og dåsemad, lyder det.

Kupmagerne har truet med at få præsidenten dømt for forræderi.

Ecowas meddeler fredag, at de vestafrikanske lande er blevet enige om at aktivere en "stående styrke" som en sidste udvej til at genoprette demokratiet i det fattige afrikanske land.

- Lad ingen være i tvivl, at hvis alt andet fejler, så vil de brave styrker i Vestafrika - både de militære og de civile komponenter - besvare et kald til handling.

Det siger Abdel-Fatau Musah. Han har ansvar for politiske anliggender og sikkerhed i Ecowas.

/ritzau/AFP

  • FILES-NIGER-UN-COUP-RIGHTS
    Nigers afsatte præsident, Mohamed Bazoum, da han i maj sidste år repræsenterede sit land i FN. Kupmagere i Niger har sat ham i husarrest i præsidentpaladset, og der er meldinger om, at de har afbrudt strømmen, så Bazoum og hans kone og søn må døje med stærkt varme og leve af ris og dåsemad. Foto: Issouf Sanogo/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Ihærdig lollik sætter danmarksrekord i klager: "Umuligt at leve op til tilliden"

Lolland

Nu er folkemøde-programmet klar: Det skal du glæde dig til

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Stor fremgang: Her er Lolland blandt de bedste

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

112

Skubbet omkuld, låst inde og truet: 33-årig sigtet for vold mod ekskæreste

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Annonce
Annonce
Lolland

Ejer bekræfter: Det skal gammel Aldi bruges til

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Guldborgsund

Nye regler spænder ben for Lennart: Nu sidder han ensom i sit hjem

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt